Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Stærkt fokus på Housing First i regeringens hjemløseudspil

Regeringen har netop præsenteret sit hjemløseudspil. Her er social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz’ kommentar til udspillet.

Artiklens øverste billede
Portræt af Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S), på Viborgvej.

Hjemløshed skal stoppes. Alle aarhusianere har ret til et hjem.

I landets store kommuner har vi længe vidst, at vejen ud af hjemløshed hedder Housing First. Og med et nyt, ambitiøst hjemløseudspil giver regeringen nu kommunerne rigtig gode muligheder for at hjælpe flere aarhusianere i egen bolig.

Udspillet har et stærkt fokus på Housing First og ligger i forlængelse af forrige uges boligudspil. Med midler til at nedsætte huslejen i etablerede boliger, får kommunerne mulighed for at hjælpe flere i bolig allerede fra det kommende år. Det er helt afgørende for en by som Aarhus, hvor manglen på betalbare boliger har udfordret vores muligheder for at tilbyde Housing First-indsatser.

Boligudfordringen til trods har vi de seneste år taget vigtige skridt mod at hjælpe flere hjemløse aarhusianere i egen bolig – blandt andet med en boliggaranti for unge i hjemløshed og ved at investere i Housing First-indsatser for unge. Og indsatserne virker. Med den rigtig støtte kan langt de fleste komme til at trives i egen bolig.

Derfor er det positivt, at regeringen vil omlægge refusionsordningen, så vi kan prioritere midler til Housing First-indsatser til alle aarhusianere, der rammes af hjemløshed. Og det er særligt positivt, at der er lagt op til, at pengene følger den enkelte borger. Det er dog vigtigt, at regeringen sikrer tilstrækkelige midler til, at kommunerne kan løfte opgaven. Det gælder ikke mindst midler til støtteindsatsen til borgerne, som jeg kan være bekymret for, om rækker.

I Aarhus arbejder vi med Housing First på tre ben: bolig, støtte og beskæftigelse, fordi vi tror på, at beskæftigelse er et vigtigt element i forhold til at fastholde egen bolig, få en tilknytning til arbejdsmarkedet og føle, at man har en plads i fællesskabet. Jeg håber derfor, at regeringen tænker beskæftigelse ind som en vigtig del af indsatsen, når udspillet skal udfoldes.

»I Aarhus har vi haft et stærkt samarbejde med Hjem til Alle-alliancen om at vende hjemløseudfordringen. Derfor hilser jeg en taskforce med blik for fælles muligheder og udfordringer, hvor også civilsamfundsorganisationerne indgår, meget velkommen.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen