Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Venstre kunne have taget døren, men valgte dørmåtten

Artiklens øverste billede

Det var hedt på rådhuset, der torsdag lagde lokaler og varmeregning til slutspurten i disse års budgetforhandlinger. Alle talte om den høje temperatur og om, hvor meget kommunen mon kunne spare ved at skrue en anelse ned på termostaten.

Rundt om forhandlingsbordet var stemningen anderledes afkølet. Det havde borgmester Jacob Bundsgaard (S) sørget for, ved på forhånd at have tvunget partierne til at skrive under på meget rigide spilleregler for forhandlingerne.

I ”Ramme for forhandlinger” havde Bundsgaard behov for at slå det indlysende fast; at det forpligter at deltage i en budgetaftale og at det forventes, at man som parti tager ansvar for hele aftalen. Mon han havde Enhedslisten i tankerne?

Herefter fulgte ni spilleregler for torsdagens forhandlinger. Det var f.eks. forbudt at finansiere forslag ved natten over at opskrive værdien af kommunens grunde, som det blandt andet skete år tilbage, da en gartnerigrund pludselig steg flere millioner i værdi. På den måde fik man pengene til at passe - i hvert fald på papiret. Grunden er i øvrigt aldrig blevet solgt, hvilket understreger det forlorne i den måde at finde penge på.

En af reglerne i Bundsgaards plan var et direkte anstød mod Venstres idé om at skaffe flere penge til velfærd ved at sende flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Selv for Venstre har det været uvist, hvor stor en gevinst, der ville være tale om, og hvor meget af den, der i sidste ende ville ende i kommunekassen.

»Der kan ikke netto budgetteres med gevinster ved flere i beskæftigelse,« lød et af borgmesterens krav. Hvordan ville Venstre, som det største oppositionsparti forholde sig til det krav?

En slagkraftig opposition skal man lede længe efter både i Folketinget og i regionen. På rådhuset risikerer man at lede forgæves.

Konservative har valgt at være klassens pæne pige med indbygget risiko for at gå i ét med rådhusets røde tapet. Det stod klart allerede under sidste års budgetforhandlinger, at partiets borgmesterkandidat Steen Stavnsbo hellere søger kompromisser med borgmesteren end at blive sendt uden for døren.

Det gav Venstre mulighed for at positionere sig på den ledige plads som en slagkraftig opposition, men den chance blev forpasset og bagkant forsøgte partiet at puste sig op efter en selvpåført mavepumper.

Natten til fredag kritiserede Venstre borgmesteren og kaldte hans forhandlingsmetode »under al kritik« og »dybt uacceptabel«. »Borgmesteren har kørt sit eget, udemokratiske show,« lød det fra partiet, da budgetforliget var forhandlet på plads. Venstre har altså alligevel accepteret det »dybt uacceptable« og været statister i et »udemokratisk show.« En slagkraftig opposition skal man lede længe efter både i Folketinget og i regionen. På rådhuset risikerer man at lede forgæves.

Venstre kunne have valgt at sætte foden ned og for alvor udfordre borgmesterens metoder og på den måde skabe sig noget, der ligner en markant platform frem mod kommende kommunalvalg. Den chance forpassede partiet, der nu skal forklare, hvorfor man tager mere ansvar ved at sidde med ved forhandlingsbordet end ved at sige fra overfor, hvad der ligner stigende magtfuldkommenhed fra borgmesterens side.

Gud mildner luften for de klippede får. Torsdag var det mest af alt rådhusets varmemester, der sørgede for, at Venstre ikke frøs.

Læs også

Del artiklen