Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tårn, tak og opsmøgede ærmer

Artiklens øverste billede

Septembers himmel er blå – i hvert fald nogle dage – og kirketårne og -spir strækker sig mod det blå. Hvert tårn har sit særkende. ”Mit” kirketårn har kobbertag og en forgyldt vejrhane, som lyser i solen og får mig til at lægge hovedet tilbage og smile og håbe. Hvis du ikke kan huske, hvordan tårnet ser ud på din kirke, kan du lægge vejen forbi. Der er måske pyntet op derinde i kirken, for det er tiden for høstgudstjenester rundt om mange steder. Det er tid til tak for alt det, som denne årstid er så rig på. Tak for alt det, vi får givet.

I en gammel fortælling (frit gengivet efter digteren Anton Berntsen) kommer præsten på besøg hos Knud for at snakke lidt. Knud har arbejdet hårdt og sparret så meget sammen, at han har kunnet købe et stykke jord. Det var ikke noget særligt, og der var ikke andre, som var interesserede i at eje det. Men Knud var tilfreds og gik i gang. Der var nok at gøre – der skulle drænes, dyrkes, bygges og repareres, og efter en tid stod der en pæn lille ejendom, som nu var blevet en del mere værd, end den før havde været. Så var det præsten kom forbi. Han ville jo gerne minde Knud om, at han ikke måtte glemme at sige tak – for som præsten formulerede det:

»En mand kan nok drive det vidt. Han kan pløje, han kan harve og så, men Vorherre han tager alligevel det største tag, og det skal vi altid skønne på.«

Knud tog sig tid til at overveje ordene, før han svarede:

»Det kan jo være rigtig nok, hr. pastor, men så skulle De nu have set, hvordan ejendommen så ud, da Vorherre var ene om at passe den!«

Vi holder høstgudstjeneste med tak – men vi skal ikke glemme vores egen indflydelse. Der er de seneste år kommet stort fokus på vores klima. Det er ikke længere kun de få, som arbejder med på affaldssortering, genbrugsordninger og overvejer energiformer og tænker på CO2-udledning. Vi er fælles om det. Og når vi til høstgudstjeneste bliver mindet om, hvor meget der er at sige tak for, så er det også til eftertanke i forhold til, hvordan vi passer på den verden, vi er blevet givet en plads i.

Det er vores fælles ansvar – det kan ingen blot overlade til den anden. Hverken til vor Herre eller til Knud. Lad os både sige tak, smøge ærmerne op og glæde os over synet af den blå himmel over os.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Aarhus’ nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen