Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Støj fra motorvej er blevet værre med årene

To Viby-borgere føler, at støjen fra motorvejen er blevet meget værre, siden de flyttede ind i deres hus for over 20 år siden.

Artiklens øverste billede
To borgere i Viby oplever, at støjgenerne fra motorvejen er taget til med årene. Arkivfoto: Stine Rasmussen

»Burde I ikke have vidst det, da I flyttede ind?«

Netop disse ord trænger sig på, når støjdebatten i denne tid er godt i gang.

Da vi i år 2000 kiggede på hus ved siden af Høskoven, kun 250 meter fra motorvejen, gik vi bl.a. tur i skoven for at få en fornemmelse af lokalområdet. Det var i april måned, luften var fuld af forår og fuglesang, og vi var enige om, at dette var et skønt sted at slå sig ned for os og vores to børn. Vi havde boet i Silkeborg forinden og var vant til kombinationen af by og natur; vi var med andre ord godt klar over, at det at bo i en by gav trafikstøj, men støjen var dengang ikke generende for os, overhovedet ikke!

Som årene er gået, må vi dog konstatere, at støjen fra motorvejen er taget til. Om det er asfaltbelægningen, bildækkene, hastigheden, trafikintensiteten eller en kombination af disse faktorer, der er skyld i dette, er svært at sige for os, men vi må bare konstatere, at det er blevet meget værre. Det er sjældent, at vi går tur i skoven nu, simpelthen fordi støjen er for generende. Forskellige støjmålinger gennem årene underbygger dette.

Vi håber, at de personer, der sidder med indsigt, beslutningsevne og beslutningsvilje, vil gøre det, der skal til for at reducere støjgenerne fra trafikken. Ikke kun for vores dejlige område omkring Høskoven, men for alle trafikstøjgenerede borgere i landet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen