Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

AGF-klumme: »Fy for pokker, hvor har det været en sløj og frustrerende sæsonstart«

Hvad nu, AGF? En 11. plads i Superligaen efter syv kampe og høj aktivitet i transfervinduet giver en naturlig grund til bekymring for byens hold.

Artiklens øverste billede
AGF's cheftræner David Nielsen - med sine to assistenttrænere Morten Karlsen og Dave Reddington - har stadig sæsonens første sejr til gode. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fy for pokker, hvor har det været en sløj og frustrerende sæsonstart for AGF.

Først en historisk ringe præstation mod de nordirske novicer fra Larne FC, der - udover at ødelægge den sidste del af min sommerferie - viste sig at blive startskuddet på en lang nedtur, som vækker grimme minder.

Tre point efter syv superligakampe rækker til en pinlig placering som nummer 11.

Fraværet af anfører og topscorer Patrick Mortensen i de første kampe gav flere spørgsmål end svar. Hvem skal score målene, og hvem skal være anfører i hans fravær?

Nyindkøbte Dawid Kurminowski har ikke været træfsikker, og Sebastian Hausner dumpede med et brag som anfører. I lighed med foråret virkede det udefra set som om, at anfører-ansvaret tyngende den 21-årige forsvarers spil. Og han kæmper for at komme tilbage i startopstillingen.

En anden, som også virkelig kæmper, er cheftræner David Nielsen. Fan-favoritten har stået i spidsen for AGF i snart fire år og har aldrig virket så famlende som lige nu - først i anførervalg og senere i spilsystemer og formationer, så vi aldrig helt ved, hvad der venter. Han har dog tidligere vist sig være være stærk i modgang.

Måske har assistenttræner Rubén Sellés haft en endnu større betydning, end man lige skulle tro. Han bliver i hvert fald ofte nævnt i fan-fora, hvor flere har noteret sig, at AGF blot har vundet noget der minder om en lille håndfuld fodboldkampe, siden spanieren forlod Fredensvang i august 2020.

Jeg kan heller ikke lade med at tænke over, hvorfor AGF var så godt kørende uden tilskuere under corona-pandemien. Var det lettere for spillerne at præstere uden det store pres fra os tilskuere på lægterne?

Så simple er årsagerne til den nuværende AGF-krise nok ikke, og der er sikkert mange flere forklarende nuancer.

Vi må ikke glemme, at to af Superligaens bedste wingbacks - Casper Højer Nielsen og Kevin Diks - har forladt klubben, og det tager tid, før afløserne er helt på plads, selv om den svenske teenager Eric Kahl utvivlsomt har gjort et iøjnefaldende indtryk med mål og assists.

Godt at se er det også, at der bliver handlet, og at man i AGF-ledelsen er villige til at ofre penge på spillere og få skippet ubrugbare spillere som Jevtovic, Gersbach og Tengstedt væk.

Der har været i sandhed været gang i svingdøren i AGF.

Flere medier har peget på, at Kahl og sidstankomne Mikael Anderson fra FC Midtjylland har været dyre indkøb, men måske kan AGF måske ligefrem tjene penge på de to på sigt i videresalg?

Bundus tilbagekomst giver flere offensive muligheder, hvis han kan finde sit tidligere niveau. Det var David Nielsen med til at forløse tidligere. Nu har han en trup med mange nye ansigter i forhold til 2020/2021-sæsonen.

Jesper Hansen og Yann Bisseck har allerede vist sig som store profiler, og nu er håbet, at denne landskampspause bliver brugt til at få nyerhvervelserne spillet ordentlig ind, og så begynder vi på en frisk mod Superligaens bundprop Vejle Boldklub 12. september.

Sæsonen er lang endnu, og optimisten her tror stadig på en top 6-placering.

Lokalavisen Aarhus' Kim Skovrup Andersen har været inkarneret AGF-fan i tykt og tyndt siden 1980. I denne klumme skriver han med fan-fingre om livet som supporter af "De Hvide fra Fredensvang".

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen