Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Massiv byudvikling skader naturen og borgernes livskvalitet

SF-kandidat svarer på rådmand Simseks debatindlæg om byudvikling.

Artiklens øverste billede
Claus Thomasbjerg

Aarhus Kommune vokser og vokser i antallet af borgere. I 2008 rundede vi 300.000 indbyggere, og i dag er vi godt 350.000. Med udsigt til 400.000 indbyggere i 2031, mener jeg det er tid til at stoppe op og få en seriøs debat om den langsigtede og meget markante byudvikling, som Aarhus Kommune er fuldt i gang med.

I sit debatindlæg her i Lokalavisen mener Venstre tekniske rådmand Bünyamin Simsek, at der bare skal bygges løs.

Simsek, som ellers brander sig som en grøn rådmand, har intet fokus på naturen. Men så massiv en byudvikling kommer med en meget stor pris. I Aarhus by, forstæderne og oplandsbyerne er de grønne oaser og naturen under pres. Mange oplandsbyer oplever, at naturen bliver spist bid for bid, og naturen bliver reduceret til smalle grønne græs-kiler. Der bliver mindre og mindre plads til naturen, som får endnu større konsekvenser for biodiversiteten og de lokale naturoplevelser og livskvalitet for borgerne.

Stort pres på pasning, skoler og idrætten
Den hastige byudvikling lægger samtidig et stort pres på kapaciteten i børnepasningen, skolerne og idrætsfaciliteterne, som mange steder ikke kan følge med. Det betyder helt konkret, at borgere for eksempel tager ud af kommunen for at spille håndbold og, at der ikke er plads til alle børn i de lokale daginstitutioner. Det går ud over hverdagslivet for familier, og svækker det lokale fællesskab. Derudover betyder den hurtige og markante boligvækst, at der skabes mega-skoler med flere børn på samme areal, som nogle steder karambolerer med pladsen til idrætsfaciliteterne.

En byudvikling med uændret styrke vil også fremmedrettet øge trafikmængden markant og betyde endnu længere transporttid, ligesom det vil øge udfordringerne med trafiksikkerheden. Og med den 10 års byggeplan, som teknikrådmanden har fremsat, indgår også en yderligere trussel mod vores sårbare drikkevandsressourcer. Rent drikkevand, der også bliver en mangelvare, hvis kommunen vokser med en hurtigt voksende befolkning.

Behov for ny byudviklingsplan
Jeg mener bestemt ikke, at der skal indføres et stop for nybyggeri. Aarhus skal fortsat udvikle sig, og der er især et stort behov for flere almene boliger. Men jeg mener, at der er behov for en revideret og langsigtet plan for byudviklingen med et lavere byggetempo og færre nye boliger. En plan med mere natur og udtagning af områder til vild natur. Og en plan, der skaber bedre balance mellem indbyggertallene i kommunens lokalområder og så kapaciteten i børnepasningen, skolerne og idrætsfaciliteterne. Her skal fællesrådene og andre aktører inddrages langt bedre end indtil nu, hvor man langt hen ad vejen kan karakterisere den nuværende inddragelse som et pseudo-demokrati.

Tilhængerne af en fortsat byudvikling med speederen i bund, argumenterer med, at huspriserne løber løbsk, hvis ikke udbuddet af boliger matcher efterspørgslen. Men for det første er det umuligt at matche efterspørgslen, medmindre man plastre hele kommunen til med boliger. Og for det andet er huspriserne allerede løbet løbsk med en stigning på 14-17 procent bare det seneste år. Jeg tror meget mere på, at boligpriserne i højere grad reguleres ved, at folk også finder boliger i andre kommuner. Et andet argument er, at flere indbyggere vil give bedre velfærd. Mig bekendt er velfærden ikke blevet bedre siden 2008, da vi var 300.000 indbyggere og så til i dag. Tværtimod. Man glemmer blandt andet at fortælle, at flere borgere også betyder øget udgifter til børnepasning, skoler, infrastruktur og socialområdet osv.

Så nej Bünyamin Simsek ikke alle skal kunne bo i Aarhus. Jeg mener, at vi skal have en byudvikling, der ikke går ud over livskvaliteten for dem, der bor i kommunen. En byudvikling, der i langt højere grad skal give ordentlig plads til naturen og en øget biodiversitet. Som giver plads og luft til mennesker i kommunens forskellige lokalområder. Det handler om, at vi bruger den lange kikkert og ser 20-30 år frem i byudviklingen, og hvilken kommune vi efterlader til de fremtidige generationer.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen