Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Støjgenerne i Viby skal løses NU - her er fem forslag

Artiklens øverste billede

Mange af os af i Aarhus er plaget af trafikstøj fra E45.

Byrådskandidat Jesper Kjeldsen for Socialdemokratiet har i et tidligere debatindlæg her i avisen oplyst om, at han har igangsat en underskriftsindsamling om støjforureningen fra især E45/Aarhus Syd Motorvejen i de bynære områder. Det er et flot initiativ, men jeg er ikke enig i Jesper Kjeldsens tilgang til problemet.

Og der er langt flere aarhusianske borgere, der er berørt af støjen fra E45 - f.eks. borgere i Kolt og Hasselager.

Socialdemokraterne i vores byråd har stemt imod Venstres forslag om at afsætte midler til at imødegå støjen fra E45. Så hvad vil socialdemokraterne egentlig - udover bare at igangsætte en underskriftsindsamling og appellere til at få andel i midler, der allerede er fordelt af vores socialdemokratiske regering?

Jeg savner mere konkrete visioner og lederskab fra socialdemokraterne på området. Derfor klinger Jespers Kjeldsens initiativ hult. For en underskriftindsamling vil ikke få den nødvendige effekt. Vi er nødt til at handle nu. Vi skal finde løsninger sammen, der virker lokalt, og som er indtænkt i en helhedsløsning.

Hvis jeg får jeres mandat til at blive valgt ind i byrådet, vil jeg arbejde for, at følgende helt konkrete initiativer bliver inddraget for at bekæmpe støjforureningen fra Aarhus Syd Motorvejen.

  1. Sæt hastigheden ned til 90 km på Aarhus Syd Motorvejen tæt på de bynære områder.
  2. Opsætning af automatisk trafikkontrol – Stærekasser.
  3. Partnerskaber med private ejendomsudviklere i f.eks. Stavtrup så det i forbindelse med udstykning af boliger bliver muligt at etablere støjvolde op mod Aarhus Syd Motorvejen.
  4. Øget flow i trafikken. Jeg vil fremskynde beslutningen om hængsler til motorvejen ved Ravnsbjergvej, således at vi får aflastet Viby Torv.
  5. Og så skal vi naturligvis fastholde beslutningen om Marselistunnelen, men gøre denne løsning endnu mere visionær ved at udvide Marselisborg tunnelen helt til Frisko-krydset, så vi får aflastet den hårdt plagede Harald Jensens Plads.

Vi skal handle nu. Vi skal afsøge og afprøve de nemme og lokale løsninger med baggrund de muligheder og anbefalinger, der er for at reducere miljø påvirkning fra trafikken i Aarhus. Løsningerne skal gå hånd i hånd med borgernes ønsker og behov.

Det vigtigste er, at det er nu der handles på støjgenerne. Ikke mere løs sniksnak og luftige ideer, som blot er stemmefiskeri fra socialdemokratisk side. De nationale socialdemokratiske midler til støjbekæmpelse er allerede fordelt til andre kommuner, og de har stemt imod i byrådet for at finde lokale løsninger. Med andre ord savner vi visioner og konkrete løsninger fra socialdemokraterne på området. Dem har vi i Venstre.

Jeg ser frem til, at os der lever tæt op ad Aarhus Syd Motorvejen, i fællesskab løfter denne opgave. Lad os nu kigge i den værktøjskasse. Den rummer allerede konkrete løsningsforslag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen