Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Læserbrev: Præst er arrogant og belærende

Artiklens øverste billede

Sognepræst Niels Sander, Vejlby Kirke, skriver d. 7 juli en klumme i Lokalavisen Aarhus under overskriften ” Jeg tror ikke på Gud”. Præsten nævner, at han ofte møder dette svar, når spørgsmålet om Guds eksistens stilles til medlemmerne af folkekirken.

Jeg synes præstens bemærkning om, at et sådant svar fra et folkekirkemedlem citat: ”Er et dårligt svar. Ja, det er faktisk, så dårligt et svar, at jeg slet ikke vil godtage det”.

Præsten argumenterer for, at troen må ”forblive et anliggende mellem dig selv og Vorherre”. Man kan så undre sig over, at teologen i samme afsnit af klummen, kan skrive citat: ” Er troen i øvrigt også noget, som vi hjælpes ad med, så godt vi nu kan hver søndag.”

Præsten udviser med sine bemærkninger efter min mening en arrogance og en tendens til belærende opførsel, der ikke tjener folkekirken. I sin klumme afviser en dansk folkekirkepræst jo ligefrem at indgå i en DIALOG med folkekirkemedlemmerne, om et så væsentligt tema, som Guds eksistens!

Præsten burde i stedet - på lige fod og i en jævnbyrdig skabt atmosfære - indgå i en samtale med borgeren om spørgsmålet. Måske kunne borgerens ”afstandstagen fra Gud” skyldes, at borgeren føler/fornemmer, at der er for megen menneskeskabt knyttet til den gud, hun/han tager afstand fra ? Altså en gud, som er skabt i vores - læs især magthavernes billede. Og det er vel et billede, der både historisk overalt på kloden og i vores lille kongerige, har medført megen kirkelig magtudøvelse, borgelige frihedsindskrænkninger og menneskelige fornedrelser.

Jeg gør mig til rimelig Dostojevskij-kender. Den russiske forfatter pegede på for over 150 år siden, at gudsbegrebet bliver undermineret, når Kirken ikke magter, klart at skelne i spørgsmålet, om troens placering. Om troen er i ”det hinsidige” eller i ”det dennesidige”?

Den Gud, som man bør søge, er efter Dostojevskijs klare, utvetydige mening, ”den hinsidige” Gud. Hvilket er en Gud, som man vælger at tro på, selvom man ikke ved noget om, ”hvordan denne Gud er”. Modsat den ”menneskeskabte Gud”, som vi jo ved meget om, gennem vores skabelse af Ham og via kristendomsundervisningen og gennem vores projektioner, hvor menneskelige egenskaber tillægges gud.

Jeg tror, at mange borgere giver svaret om ” ikke at tro på Gud”, fordi de ængstes og forvirres over den menneskeskabte gudsopfattelse, som praktiseres mange steder i folkekirken - ofte indhyllet i diverse underholdende arrangementer.

Måske har den tysk/svejsiske forfatter Eduard Thurneysen i sin lille på dansk nyudgivne bog om ”Dostokeskij” lidt ret, når han gør sig nogle tanker, om ”den menneskeskabte gud” gående på, at denne Gud mere og mere gennem tiden får karakter af en Afgud.

Jeg synes som anført, at Niels Sander fremstår moraliserende og bedrevidende overfor dem, der kommer i kirken. Hvilket efter min mening kan sætte sig i den følelse, som udtrykker, ”jeg tror ikke på Gud.” Det er derfor ikke fornuftigt af sognepræsten at nedgøre dette udsagn. Derimod burde han, for de ”tvivlende” borgere og for folkekirkens skyld altid ”tage handsken op” og indgå i en god og varm dialog om emnet med de ”ikke-troende”.

Om ”den hinsidige gud” kan man fremhæve, at fra denne Gud, går der ingen vej fra os eller kirken til Gud. Men kun en vej fra Gud til os.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen