Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vosnæs-møller vil levere masser af grøn strøm til aarhusianerne

Artiklens øverste billede
Vindmøller ved Vosnæs skaber debat. Modelfoto: Adobe Stock.

Vindmøllerne ved Vosnæs vil producere så lidt strøm, at det ikke giver mening at stille dem op. Nogenlunde sådan skrev Steen Carstens i Lokalavisen Aarhus 28. april. Han påstod, det er udsigt til tilskud, der driver forslaget om Vosnæs-møllerne.

Men sandheden er, at Vosnæs-møllerne er sund fornuft, og at det i høj grad giver mening at opstille de tre møller lige netop der. Ganske vist blæser det mere på havet, men med nye vindmøllemodeller designet til lavt vinds områder, vil de tre vindmøller ved Vosnæs ifølge NRGi’s beregninger producere det samme eller mere end vindmøller på havet med samme effekt. Disse data er let tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside.

Men der er også andre forhold, som skal indregnes, når man skal vurdere bæredygtigheden i et vindmølleprojekt. Som serviceleder på en havmøllepark burde Steen Carstens være bekendt med de store omkostninger, der er forbundet med opstilling og drift af møller på havet. Det skyldes behovet til havs for store transformerplatforme, lange træk med undervandskabler og kostbare servicekontrakter. Alt sammen noget man enten slipper for, eller får til en hel anden pris, når vi taler vindmøller på land.

Derudover er det vigtigt, at Vosnæs-møllerne er placeret tæt på ca. 400.000 el-forbrugere, som efterspørger grøn strøm. Nærheden til de mange el-forbrugere i Aarhus-området giver meget lave udgifter til transport af den grønne strøm fra møllerne.

Så jo, Vosnæs-møllerne giver i høj grad mening - for aarhusianerne og for samfundet som helhed.

Steen Carstens påstand om, at opstillingen af Vosnæs-møllerne skulle være drevet af muligheden for at opnå tilskud er også forkert - for nu at sige det mildt. I modsætning til havmøller, opstilles flere og flere landmøller i dag uden tilskud. Forslaget om møller ved Vosnæs er sågar stillet uden nogen sikkerhed for, at ejerne kan opnå tilskud. Som markedsforholdene er i dag, er det mest sandsynlige, at den grønne strøm fra Vosnæs-møllerne vil blive produceret og bragt frem til nærmeste transformatorstation uden tilskud af nogen art.

I modsætning hertil vil havmøller i Nordsøen udover markedsprisen på strøm modtage en støtte på 20 -30 øre pr. kilowatt-time i 20 år. Med afsæt i Steen Carstens egne produktionstal for de havmøller han servicerer, vil det under de nuværende markedsforhold indebære, at hver havmølle vil modtage et tilskud på mellem 60 - 90 mio. kroner.

Det forhold, at tilskud til landmøller som dem på Vosnæs over årene er blevet udfaset betyder, at det i dag kun er de projekter, der drives allermest kosteffektivt, der nyder fremme. Til Steen Carstens kan jeg oplyse, at vindmøller på land - sammen med sol - er den absolut billigste måde at producere grøn strøm på - cirka 30 procent billigere end el fra havvind og billigere end el produceret på kul og gas.

For vindenergien tæller det tillige på plussiden, at vindmøller på land lægger beslag på et relativt lille areal i forhold til f.eks. solenergi. Helt konkret kræver det ifølge en opgørelse fra VidenOmVind cirka 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor på vind.

Endelig bekymrer Steen Carstens sig også over, at der ikke foreligger en vindanalyse for Vosnæs-møllerne. Men man laver ikke vindstudier på nye landmøller i Danmark. Årsagen er den enkle, at vi har så mange vindmøller i Danmark, at produktionen fra nye vindmøller meget præcist kan beregnes ud kendte vinddata og ud fra den kendte produktion fra eksisterende møller i regionen korrigeret for blandt andet forskelle i terrænet.

Og vær ikke i tvivl: Hvis ikke Vosnæs-møllerne kunne producere den nødvendige energi til at sikre en sund, bæredygtig og tilskudsfri økonomi i projektet, så ville møllerne aldrig være bragt i forslag. De er med andre ord de rigtige møller på rette tid og sted.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen