Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Får borgmesteren og byrådet de rette oplysninger af rådmand Simsek?

Artiklens øverste billede
Foto: Google Maps

Salg af Aarhus' husvilde boliger på Poul Martin Møllers vej skal igen i byrådet.

Får byrådet denne gang mulighed for at tage stilling med de rette informationer? Rådmand Bünyamin Simsek bør kende de rette fakta, men formidler han dem til byrådet?

Borgmesteren og socialdemokratiet hævder, at husvilde-boligerne ikke længere bruges til deres tiltænkte formål; hvilket i 96 år har været at sikre sårbare borgere et økonomisk betaleligt hjem og dermed stabilitet for deres børn.

Forhåbentlig udtaler borgmesteren sig i god tro, når han tilsyneladende ikke ved, at det stadig er tilfældet.

Det bør være offentligt kendt, at der de sidste fem år er udskiftet langt over en tredjedel af husenes beboere. Teknik og Miljø har dokumenteret, at nye indflyttere kun tilbydes en lejlighed ved særlige sociale forhold, der berettiger dertil. Husene spiller altså stadig en væsentlig rolle i kommunens social indsats.

Det er tidligere vedtaget i byrådet, at kommunen ville frasælge kommunale ejendomme, hvis de ikke længere bruges til kommunens formål.

Da Poul Martin Møllers Vej-boligerne stadig bruges til deres rette formål - at skaffe billige boliger til mennesker i særlige sårbare omstændigheder - kan hussalget ikke falde ind under dette argument.

Der fremføres desuden, at vi, der allerede bor i lejlighederne, kan blive boende og sikres gennem lejeloven og fortrinsretten til at købe egen bolig.

Hvordan mener byrådet, at en stor beboergruppe, der har brug for billige boliger, pludselig skulle have mulighed for at købe egen ejerlejlighed? Og hvilke uddrivelsesmetoder skal vi fremover stå op imod fra den nye køber?

Poul Martin Møllers Vej huser mange enlige forældre og psykisk sårbare. Huslejeniveauet er afgørende. Nogle af os kan forsørge os selv, netop på grund af den billige husleje. Vi bor småt i toværelses-lejligheder og kan bedre klare os på et deltidsjob, som vi kan overkomme psykisk og som enlig forsøger. Dermed kan nogle af os holde os ude af statistikkerne om sociale forhold, sygemeldinger, offentlig understøttelse med videre. Vi kan give vores børn en almindelig opvækst uden social stigmatisering af fattigdom.

Med hussalget og fremtidige prisstigninger frygter vi, at det vil forværre vores psykiske og økonomiske stabilitet og mulighed for at tilbyde vores børn en tryg og stabil barndom.

Ville det mon reelt være billigst at lade os blive ved at leve som den unikke, aarhusianske succes, vi har været i 96 år?

Lokalavisen Aarhus har forelagt debatindlægget for rådmand Bünyamin Simsek (V), som er vendt tilbage med dette svar:

Læs også

Del artiklen