Feinschmecker-mærke klar med rendyrket elbil

Den nye Solterra bliver den første elbil fra Subaru. Den er søstermodel til Toyota bZ4X.

Artiklens øverste billede
Inden døre er der lagt op til et hightech interiør, her den japanske højrestyrede version.

Endelig kan Subaru nu også melde sig ind i klubben af mærker med rendyrkede elbiler. Det sker med den nye Solterra crossover, som er søstermodel til Toyota bZ4X, men altså byder på et langt mere mundret navn.

Det kan være en fordel for det japanske mærke, som ellers mest er kendt for biler i friluftsdress med boxermotorer og symmetrisk firehjulstræk. I den forbindelse skader det bestemt ikke, at Solterra og bZ4X lander i samme boomende elektriske klasse som f.eks. VW ID. 4.

Pæn rækkevidde De grundlæggende specifikationer mellem de to søstermodeller lyder også umiddelbart ens. Ligesom hos Toyota fås Solterra med et batteri på 71,4 kWh og for-eller firehjulstræk.

Her trækkes den forhjulstrukne version af en elmotor på 204 hk, mens AWD-modellen har to motorer på hver 90 hk, som til sammen yder 218 hk.

Rækkevidden er ligesom hos Toyota ”over 450 km”. Bilerne afventer de endelige europæiske tal.

Begge kan også lynlade med op til 150 kW.

Indenfor har Solterra samme hightech-kabine med centrale storskærme og et rat, der fungerer elektronisk med ”steer by wire”. Subaru er dog ikke vist med muligheden for det samme kantede, flyagtige rat, som vil kunne tilkøbes til Toyotaen.

Pladsen skulle være god. Toyota har allerede oplyst, der er 16 cm længere akselafstand end i en Toyota Rav4. Det lover godt.

Den firehjulstrukne Solterra får dog i bedste Subaru-ånd en off road-specialitet. Det handler om ”X-Mode AWD control-systemet”, som kan fordele kræfterne mellem de to elmotorer, sikre et bedre ”vejgreb”, så bilen kan holde samme fart selv på terræn med ujævnt underlag.

Det er ikke oplyst, om Solterra får samme ”one pedal-funktion” som Toyotaen, hvor man kan accelerere og bremse bilen med speederen i byen. Samtidig er det også uklart, om Toyotaens mulighed for solceller i taget kan fås her.

Solterra forventes ligesom bZ4X at komme på markedet i midten af næste år.

Den danske Subaru-importør fortæller, at Solterra formentlig vil blive lanceret herhjemme i slutningen af 2022.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.