Kørelærer: Det er nemt at tage kørekort i en Tesla

Kørelærer Brian Rasmussen har som en af de første i Danmark fået en Tesla Model Y som skolevogn.

Artiklens øverste billede
Skolevognen er indrettet med det klassiske pedalsæt til kørelæreren i passagersiden. Det er let at montere. Den enkle betjening med én central storskærm er nem at gå til for mange. Foto: Jens Overgaard

Det er sjældent at se en Tesla med ekstra pedaler, bredere sidespejle og et skolevogn-skilt på kofangeren og endnu mere, når vi taler om den helt nye Tesla Model Y, som netop er kommet til landet.

Men det kan man i Horsens, hvor Brian Rasmussen fra 1Driver.dk-køreskole er en af de foreløbig få kørelærere, som har fået en elbil, og altså den allerførste med en Model Y.

I dag findes der blandt andet enkelte Tesla Model S og Model 3, VW ID. 4 og MG ZS EV som skolevogne.

Men der er en udvikling i gang.

Det gælder også hos Brian Rasmussen, der indtil for nylig har undervist elever i en række dieseldrevne Audi-modeller fra A1 over A3 til Q3.

Han havde kigget på flere forskellige elbiler, bl. a. Hyundai Kona Electric, Mercedes EQA og EQC.

Men han endte altså med Tesla Model Y.

»Teslaen kan noget, de andre ikke kan. Det er simpliciteten. De elever, som jeg har haft med, har haft let ved at betjene den. De er vant til at bruge iPads, og her er betjeningen overskuelig og samlet ét sted. Du skal ikke ud og lede efter det,« siger Brian Rasmussen, der er begejstret for Model Y som arbejdsredskab.

»Man sidder højt i den. I forhold til Model 3, hvor man sidder langt nede, sidder man her højere oppe, og eleverne fortæller, at de har et godt udsyn,« siger Brian Rasmussen.

Bedre overblik

Hverdagen er også lettere pga. en standardopsætning på skærmen, hvor bl. a. sæder og sidespejle kan konfigureres til en række førere, og hver elev kan lagre sine egne indstillinger.

»Så skal eleven bare finde sin profil og lige indstille bakspejlet manuelt, så er vi i gang. Så her sparer man faktisk noget tid i forhold til tidligere,« siger Brian Rasmussen.

Han mener, at den letkørte tilgang med det ”trinløse gearskifte” også hjælper.

»Problemet under læringsprocessen er ofte, at de skal have motorikken til at passe. Her minimerer vi motorikken rigtig meget. Så kan de bruge mere tid på at orientere sig rigtigt på vejene og danne sig et bedre overblik,« siger han.

Rent praktisk er ombygningen af en Tesla Model Y let. Her føres en mekanisk stang over til de ekstra pedaler i passagersiden, hvor kørelæreren sidder.

Modellen er en Model Y Longe Range med en rækkevidde på 507 km, som koster cirka 500.000 kr. som skolevogn plus en halv snes tusinde kr. til ombygningen til skolevogn.

Det er også billigere for køreskolen at vælge Model Y frem for en konventionel skolevogn.

»Rent driftsøkonomisk er den billigere både med hensyn til service og driftsøkonomi. Den eneste joker er afskrivningen, når bilen skal sælges efter to og et halvt år,« siger Brian Rasmussen.

Rent praktisk er den største udfordring, at eleverne, som reglerne er i dag, udelukkende erhverver kørekort til en bil med automatgear.

Hvis man skal have lov til at køre i en bil med manuelt gear, kræver det flere køretimer og endnu en køreprøve. Det er modsat, hvis man tager kørekort til en bil med manuelt gear, så man godt køre en bil med automatgear.

Den udfordring klarer man hos 1Driver.dk køreskole i Horsens ved at tilbyde to gratis ekstra køretimer plus bil og prøvegebyr til ny køreprøve.

Det vurderer man er nok undervisning til at få det manuelle gear med.

»Vi gør tingene mere simple med den her. Og når man så først har lært at køre bil, så virker det ikke svært at gå over til en anden bil. Man skal også huske på, at når man har fået kørekort til en almindelig bil, så må man også gå ud og køre en traktor på 44 ton uden at læse manualen. Så man skal også passe på ikke at gøre det værre, end det er,« siger Brian Rasmussen.

De ekstra moduler skal indløses inden for et halvt år. Brian Rasmussen tør ikke spå om, hvor mange der vil benytte sig af det.

»Det er en prøveklud. Der er ikke så mange andre køreskoler, der har gjort det. Derfor bruger vi penge på at se, om det er noget, som fungerer for eleverne,« siger Brian Rasmussen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen