Louise Rou Hjorth (tv) og Sabrina Sørensen er stolte af at bo i den lille forstad, Solbjerg. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Louise Rou Hjorth (tv) og Sabrina Sørensen er stolte af at bo i den lille forstad, Solbjerg. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Solbjerggenserne bliver hyldet på nettet

En ung gymnasiepige har lavet en Facebook-gruppe for at gøre opmærksom på, at Solbjerg er et skønt sted at være

Af
Af Camilla Kjærgaard Olesen

Det er egentlig for sjov. Men alligevel er der lidt alvor bag 17-årige Sabrina Sørensens Facebook-gruppe, "For alle stolte solbjerggensere". Hun er nemlig træt af at høre på, at Solbjerg bare er en bondeby, og derfor har hun oprettet gruppen, der tæller 74 medlemmer.
"Vi skal altid bevise, at Solbjerg er noget", siger Sabrina Sørensen, der går i 1.z på Viby Gymnasium. Louise Rou Hjorth er én af medlemmerne, og hun er, nøjagtig som Sabrina, stolt af at være solbjerggenser.

"Solbjerg er kongebyen - solen skinner altid i Solbjerg", smiler Louise Rou Hjorth.

De bliver tit mødt med negative holdninger om deres by, også på gymnasiet, selv om mange rent faktisk kommer fra den lille by syd for Århus.

"Der er ligeså mange bonderøve i andre byer, som der er i Solbjerg", smiler Sabrina Sørensen.

Rigtig indfødt

For at provokere lidt og samtidig forsøge at samle folk fra byen, besluttede hun for cirka to måneder siden at lave gruppen på Facebook, og hun er stolt af, at der er kommet så mange medlemmer.
"Min familie har altid boet i Solbjerg, så jeg er opvokset i byen", siger hun.

De to piger sætter pris på den fællesskabsånd, der hersker i byen. Alle kender hinanden, og de er stolte af at være en del af den.

Publiceret 22 January 2009 13:45