Collins Woode har en mission: han vil etablere ældrepleje efter dansk forbillede i hjemlandet Ghana. Foto: Grethe Bo Madsen

Collins Woode har en mission: han vil etablere ældrepleje efter dansk forbillede i hjemlandet Ghana. Foto: Grethe Bo Madsen

Ingen hekse på Lokalcenter Trøjborg

Hele sit liv har Collins Woode frygtet ældre mennesker - nu er han manden bag Ghanas første plejecenter for ældre, opkaldt efter hans nuværende arbejdsplads: Lokalcenter Trøjborg

Af
Af Grethe Bo Madsen

Han elsker sit arbejde som hjemmehjælper på Lokalcenter Trøjborg. De ældre omgås han med et stort smil, men sådan har det ikke altid været for Collins Woode, der er født i Ghana, hvor synet på ældre er fyldt med fordomme og overtro.
"Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle uddanne mig til at arbejde med ældre mennesker," siger han. "I Ghana tror man, ældre mennesker kan blive til hekse. Hvis de begynder at opføre sig anderledes, tror folk, de er blevet hekse, der kan gøre dem dødeligt syge eller bringe ulykke. Jeg er vokset op med masser af historier om, hvor farlige ældre mennesker er, og jeg var skrækslagen for dem," fortæller Collins.
De første år han boede i Danmark, var han stadig bange for ældre mennesker. Selv sin egen mormor, der kom for at besøge ham.

Collins Woode har sat sig som mål, at ændre synet på ældre mennesker og etablere ældrepleje efter dansk forbillede i hjemlandet Ghana.

Collins Woode har sat sig som mål, at ændre synet på ældre mennesker og etablere ældrepleje efter dansk forbillede i hjemlandet Ghana.

Bange for mormor

"Hun havde altid været så livlig, men nu begyndte hun at kritisere min madlavning og opføre sig sært. Jeg var sikker på, hun var ved at blive til en heks, og jeg turde ikke give hende et knus, da hun rejste hjem."
Synet på ældre ændrer sig først, da Collins mødte et par undervisere fra Social- og Sundhedsskolen i Århus, som fortæller ham, hvordan man i Danmark kan uddanne sig til at passe og pleje de ældre.
"Det ændrede mit liv fuldstændig. Først troede jeg ikke helt på dem, men jeg kunne jo se, at danskerne ikke var spor bange for at give ældre et kram og være sammen med dem. Jeg blev klar over, at ældre ikke er hekse, og at der findes naturlige forklaringer på, hvorfor man ændrer sig med alderen. Og det gik op for mig, hvor forfærdeligt dårligt ældre mennesker bliver behandlet i Ghana," fortæller han.
Det blev startskuddet på en mission, der kulminerede, da Collins Woode sammen med organisationen Seniorer uden Grænser og med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke i sommeren 2008 åbnede Ghanas første pleje- og aktivitetscenter, hvor ældre kan få hjælp og behandling for aldersrelaterede sygdomme og samtidig være sammen om fælles aktiviteter.

I øjeblikket forsøger Collins at skaffe de godt 200.000 kr. der mangler, for at kunne udvide Lokalcenter Trøjborg med en social- og sundhedsskole. Foto: Grethe Bo Madsen

I øjeblikket forsøger Collins at skaffe de godt 200.000 kr. der mangler, for at kunne udvide Lokalcenter Trøjborg med en social- og sundhedsskole. Foto: Grethe Bo Madsen

Ældre er ikke hekse

Centeret er oprettet i en tidligere hekselejr og opkaldte efter Collins arbejdsplads hjemme i Danmark: Lokalcenter Trøjborg.
Indtil videre er 162 ældre, 20 hjemmehjælpere, tre sygeplejersker og to læger tilknyttet Lokalcenter Trøjborg. "Vi samarbejder med en sundhedsklinik, hvor de ældre, kan få behandling og pleje. Samtidig uddanner vi frivillige til at blive hjemmehjælpere, som tager ud til folk og hjælper dem i deres eget hjem."
"I Ghana kender man ikke til pleje og omsorg af ældre. Man har ingen viden om aldersrelaterede sygdomme og lidelser. Derfor søger man heller ikke hjælp til de ældre, når de bliver syge eller begynder at opføre sig sært," fortæller Collins, der håber at kunne åbne en social- og sundhedsskole i tilknytning til centeret i slutningen af 2009, så flere frivillige kan lære om ældrepleje.
Næste skridt er etableringen af plejeboliger i forbindelse med Lokalcenter Trøjborg, og på længere sigt er det planen at oprette tilsvarende ældrecenter i hver af Ghanas ni regioner.

Tidligere troede han, at ældre var hekse. I dag er Collins Woode manden bag Ghanas først plejecenter for ældre, opført efter dansk forbillede og opkaldt efter hans nuværende arbejdsplads: Lokalcenter Trøjborg.

Tidligere troede han, at ældre var hekse. I dag er Collins Woode manden bag Ghanas først plejecenter for ældre, opført efter dansk forbillede og opkaldt efter hans nuværende arbejdsplads: Lokalcenter Trøjborg.

Trøjborg Lokalcenter i Ghana

Lokalcenter Trøjborg åbnede i sommeren 2008, men der mangler stadig meget, før centeret er færdigt. Danske sponsorer og hjælpeorganisationer har hjulpet med at skaffe ambulancer, hospitalsudstyr, herunder operationsborde og lamper, senge, puder, gangstativer og andre hjælpemidler til de ældre. I øjeblikket arbejdes der på at skaffe de omkring 200.000 kr., der er nødvendige for at færdiggøre en social- og sundhedsskole, der kan uddanne nye hjemmehjælpere. Inden Collins Woodes kom til Danmark havde han skabt sig et navn som musiker hjemme i Ghana, og det hjalp med at bane vejen for Ghanas første plejecenter for ældre. I dag bruger han musikken og sit band, Collins Woode and the Gang, til at skaffe penge til projektet. En cd med bandets musik kan købes for 100 kr. Hele overskuddet går til Trøjborg Lokalcenter. Ud over penge til projektet, kan man støtte det ved at donere byggematerialer, for eksempel i form af cement, mursten, maling, døre og vinduer. Læs mere på www.aalf.info

Publiceret 15 June 2009 11:00