Jette Delendorf Jensen og Lars Bjørn Hansen er stærkt utilfredse med kommunens håndtering af kommende solenergianlæg tæt ved deres hus i Gl. Egå.

Jette Delendorf Jensen og Lars Bjørn Hansen er stærkt utilfredse med kommunens håndtering af kommende solenergianlæg tæt ved deres hus i Gl. Egå. Arkivfoto: Louise N. Burmeister

Forvirring over uklare solcelleplaner:

"Kommunen skaber utryghed"

I Egå er der stor utilfredshed med, at forskellige kort er i spil forud for opførelse af solenergianlæg i området. Udpegningerne er ikke endelige, svarer kommunen

Af
Louise Nyvang Burmeister

Energi I Egå sidder et ægtepar forvirrede og bekymrede tilbage. Kommer der solenergianlæg på markerne ved siden af deres hus eller ej?

Først lagde kommunen op til at placere ét af i alt 13 områder, der blev udpeget som egnede til solenergianlæg, på markerne ved deres grund. Efter den første høring blev antallet af områder skåret ned til 12, og kortmaterialet revideret. Det betød, at solcelleområdet i Egå var rykket væk fra parrets hus og tættere på motorvejen, da byrådet 18. november sidste år godkendte den nye plan.

Nu er ægteparret dog blevet kontaktet af et solcellefirma, der vil opføre et anlæg i Egå, og firmaet arbejder ud fra de oprindelige kort.

"Vi er meget forbavsede over, at solcellefirmaet ikke kendte til de nye kort. Hvem har ret, spørger vi os selv. Det giver os en enorm usikkerhed og utryghed. Det virker, som om alt kan lade sig gøre. Bare man er i nærheden af de områder, kommunen peger på, så kan man få lov," siger Jette Delendorf Jensen, der bor sammen med sin mand, Lars Bjørn Hansen, på Mejlbyvej 45 i Gl. Egå.

Udpegningen af arealer til solcelleanlæg er en del af den nye temaplan for vedvarende energianlæg, der skal sikre kommunen CO2-neutralitet i 2030. Ægteparret stod bag et af de 263 høringssvar om den nye temaplan, som kommunen modtog i høringsfasen i slutningen af 2019.

De var dog hverken imponerede af det svar, de fik, eller den generelle inddragelse af borgerne:

"Man får jo blot et standardsvar. Vi har følelsen af, at det bliver sådan her, lige meget hvad. Kommunen har et mål om CO2-neutralitet i 2030, og hvad der væltes undervejs, er lige meget. Man tror, der er en ramme, men de rammer er åbenbart flydende. Det er jo elastik i metermål. Vi frygter, at der er frit slag for solcellefirmaerne," siger Jette Delendorf.

Også naboen lidt længere ude mod motorvejen, Mai-Britt Konrad, føler sig meget dårligt informeret om de aktuelle solcelleplaner.

"Hvilken information? Der er jo slet ingen. Jeg måtte høre det fra nogle naboer, at der skulle komme solcelleanlæg her," lyder det frustreret fra Mai-Britt Konrad, der har boet på Egåvej 64 i 25 år.

"Vi havde ikke regnet med, at vi skulle flytte herfra. Vi har fået lavet hele stuehuset om og fjernet alle dørtrin, så det var klar til rollatoren. Her har vi boet godt og trygt. Nu er det meget utrygt."

Ifølge de nye kort er området til solenergianlæg rykket helt ind på Mai-Britt Konrads marker.

"Vi havde affundet os med, at de ville komme på nabomarkerne. Vi har træhegn rundt om vores grund, så pyt. Men nu har de jo tegnet vores marker ind, så vi skal vel flytte. Det er meget mangelfuld information, ikke engang en besked i e-Boks har vi fået," siger Egå-borgeren.

Skal ikke aflæses præcist

Hos Aarhus Kommune forklarer projektleder Christina Friis-Hasché, at planlægningen stadig er på et overordnet plan, og at de udpegede områder ikke skal aflæses så præcist.

"Vi havde først fremlagt et kort med ovaler indtegnet, der ikke er så præcise. Udpegningerne med ovaler har dog givet anledning til flere kritiske spørgsmål i den offentlige høring, og på den baggrund er de udpegede områder erstattet med de mere konkrete arealer, hvor veje, vandløb, byzone og landsbyafgrænsninger respekteres. Men da der er tale om kommuneplanlægning, så er afgrænsningerne stadig på et overordnet niveau," siger Christina Friis-Hasché.

Har I været gode nok til at forklare det?

"Det er et godt spørgsmål. Det kunne vi måske have været bedre til. Vi har beskrevet det tydeligt i indstillingen til byrådet, og i temaplanen står der, at der ikke er tale om endegyldige udpegninger."

Kan du forklare, hvorfor et solcellefirma arbejder videre ud fra de ovale indtegninger?

"Nej, jeg kan blot sige, at de også har adgang til det mere præcise kortgrundlag, ligesom alle andre."

Kan du forstå, at det skaber forvirring og utryghed for borgerne?

"Jeg ved godt, at der kan opstå forvirring, når private aktører går ind og tager en dialog med borgerne på dette tidlige tidspunkt. Men samtidig er det rigtig godt med den tidlige dialog. Det er præcis det, som mange naboer efterspørger. Nogle kan dog komme i tvivl om, hvad kommunen har besluttet, og hvad der blot er en tidlig dialog om et projekt fra en privat aktør, hvor kommunen slet ikke er gået i gang med planlægningen. Jeg ved ikke, hvordan man løser den gordiske knude."

Hun forklarer videre, at der i denne høring om kommuneplanlægning er sendt information ud til fællesrådene i de berørte områder, og at høringen blev annonceret digitalt:

"Der er endnu ikke udarbejdet lokalplaner for vedvarende energianlæg. Når det sker, vil der være offentlige høringer om de konkrete planer og givetvis også borgermøder. Der vil i den forbindelse blive udsendt orienteringsbrev i e-Boks til nærmeste naboer," forklarer Christina Friis-Hasché.

Projektlederen oplyser, at kommunen har modtaget flere ansøgninger om opførsel af solenergianlæg. Ansøgningerne bliver behandlet løbende, men det er endnu uvist, hvornår kommunen er klar til at sætte gang i de første høringer af de projekter, der kræver lokalplansændring.

 

Fakta

Temaplan om Vedvarende Energianlæg peger på 12 arealer til store solenergianlæg og tre arealer til store vindmøller - sidstnævnte ved Kasted, Vosnæs og på Aarhus Havn. Solenergianlæggene kan blandt andet komme ved Hjortshøj, Spørring, Sabro, Framlev, Hasselager og Mårslet. Se kortet her.

Publiceret 13 January 2021 10:00