Pukkelbumpene er blandt andet sat op i Solbjerg ud for Carsten Hedegaard Simonsens hus i Kærgårdsparken.

Pukkelbumpene er blandt andet sat op i Solbjerg ud for Carsten Hedegaard Simonsens hus i Kærgårdsparken. Arkivfoto: Louise Nyvang Burmeister

Trafikforsker om udskældte pukkelbump:

"Det er noget bras"

Pukkelbump er lovlige, men ikke gode, lyder det fra trafikforsker ved Aalborg Universitet

Af
Louise Nyvang Burmeister

Bump Pukkelbump bør slet ikke bruges, for de har ikke den effekt, som ethvert vejbump skal have; nemlig at give større gener, jo hurtigere man kører over dem.

Sådan lyder det fra Harry Lahrmann, der er lektor og trafikforsker ved Aalborg Universitet.

Hans hovedanke mod de paddehatteformede bump er, at de giver kraftigt ubehag selv ved lav fart:

"De giver et kraftigt ubehag, uanset hvilken hastighed man kører med. Et bump burde være konstrueret sådan, at jo hurtigere man kører, des større ubehag. Sådan er det ikke. Som privatbilist kan man ikke undgå et ubehag, uanset hvor langsomt man kører," siger Harry Lahrmann.

Aarhus Kommune er i sin gode ret til at bruge dem, men ifølge trafikforskeren bør man undlade at sætte dem op:

"De er sådan set lovlige, men det betyder ikke, at de er gode. For det er de ikke. Det er nogle præfabrikerede gummibelægninger, man lægger ovenpå asfalten, og det er simpelthen noget bras. Min klare anbefaling er, at man ikke bruger dem."

Pillet ned i Vilsted

Harry Lahrmann har beskæftiget sig med vejbump gennem mange år og var i 2000-2002 med til at undersøge pukkelbumpene i Vilsted i Himmerland, da de for første gang blev introduceret i Danmark.

"Her var der problemer med, at folk kørte skævt henover bumpene," husker Harry Lahrmann.

I rapporten 'Erfaringsopsamling om trafiksanering med hastighedsdæmpning', der er udgivet af Vejdirektoratet i 2004, står der om erfaringerne fra Vilsted:

"Selv om pukkelbump (mushrooms) både nedsætter bilernes gennemsnitshastighed og får positive karakterer hos buschaufførerne, vurderes sikkerhedsproblemerne ved bilisternes undvigemanøvrer at være uacceptable."

Herefter besluttede det daværende Nordjyllands Amt at fjerne pukkelbumpene igen og erstatte dem med sinusbump.

Harry Lahrmann peger også på, at man burde etablere pudebump eller sinusbump, som busser og større køretøjer også kan køre henover uden problemer.

"Med sådanne bump får man en større påvirkning, jo hurtigere man kører. Og sådan burde det være."

Kan pukkelbump give vibrationer i folks huse?

"Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men det kan man godt forestille sig. Det giver et kraftigt stød i bilen, som kan blive overført til husene omkring. Men det afhænger af underbunden det aktuelle sted. Det kan være et problem nogle steder," siger Harry Lahrmann.

Fakta

Pudebump: Asfaltforhøjning midt på vejen, som busser og større køretøjer kan køre uhindret over.

Pukkelbump: Består af fire til seks paddehatte-formede kupler. Placeret midt på vejen, så busser og større køretøjer kan køre uhindret over det. Kaldes også mushrooms, mariehøns eller skildpaddebump

Cirkelbump, sinusbump eller trapezbump: Henviser til formen på asfaltforhøjningen. Kan laves henover hele vejen eller som et pudebump.

Sagen kort

Aarhus Kommune har sat gang i en hastighedsdæmpende trafik-indsats ved at indføre 12 zoner, hvor der maksimalt må køres 40 km/t. Det gøres blandt andet ved at opføre bump, herunder pukkelbump. Det var et flertal i byrådet, der ved et budgetforlig i 2018 afsatte en ramme på 15 millioner kroner til arbejdet med hastighedszoner i boligområder.

Lokalavisen Aarhus har tidligere skrevet om flere borgere i Solbjerg og Stavtrup, der er voldsomt utilfredse med pukkelbumpene, som, de oplever, giver rystelser i deres huse, når busser og andre større køretøjer passerer.

Publiceret 08 December 2020 19:40