Byrådet anmoder regeringen om at få lov til at sætte stærekasser op i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej.

Byrådet anmoder regeringen om at få lov til at sætte stærekasser op i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej. Foto: Louise Nyvang Burmeister

Trods få uheld:

Eksperter spår 'dødskryds' gode muligheder for stærekasser

Dødsulykker er en forstærkende omstændighed, når det gælder stærekasser, mener ekspert

Af
Louise Nyvang Burmeister

Trafik 12 trafikulykker fra 2015 til 2019. Sådan lyder Aarhus Kommunes svar, når man spørger til ulykkesstatistikken for krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej.

Man medtager ikke 2020, da året ikke er omme endnu. Men faktum er, at der i år er sket endnu en dødsulykke i netop dette kryds. Ligesom én af de 12 ulykker de foregående år var med dødelig udgang.

Byrådet vil nu have stærekasser op i det belastede kryds i Aarhus V, som politiet også flittigt patruljerer i og uddeler mange bøder i og omkring.

Der findes i dag 20 stærekasser på 11 lokationer i Danmark, to af slagsen står på Grenåvej i Risskov. Stærekasserne er en del af et pilotprojekt, der blev sat i gang i 2018. Dengang udvalgte man steder ud fra flere forskellige parametre, blandt andet ulykker og hastighedsmålinger. Et kriterium lød blandt andet, at der 'ved alle udvalgte placeringer er registreret minimum fire personskadeulykker i perioden 2011 – 2015.'

Ikke hugget i granit

Men hvordan er mulighederne så for stærekasser i dette kryds? Det har Lokalavisen Aarhus bedt to trafiksikkerhedsrevisorer vurdere.

Selvom krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej ikke når op på fire personskadeulykker på fem år, mener trafiksikkerhedsrevisor Michael Sørensen godt, at krydset kan komme i betragtning.

"Sådanne kriterier er jo ikke hugget i granit, men de kan og vil blive justeret over tid. Pointen er at sikre, at det er de mest ulykkesbelastede lokaliteter og steder med problemer med høj hastighed, der udpeges, så man bruger tiltaget de rigtige steder og således får mest nytte af det," siger Michael Sørensen, der er trafiksikkerhedsrevisor hos Via Trafik.

Han forklarer, at man typisk vil lave en analyse af ulykkerne i krydset, en såkaldt sortplet-analyse.

"Om denne lokalitet vil blive udpeget som en sort plet i en normal sortplet-udpegning afhænger af, hvilke kriterium der bruges af kommunen, og hvor mange andre sorte pletter, der er i kommunen. Men det, at der er sket dødsulykker, gør selvfølgelig i sig selv, at man bør se nærmere på lokaliteten," siger Michael Sørensen.

Han peger også på, at skolebørn og andre bløde trafikanter kan tages med i vurderingen af, om der skal stærekasser op i krydset:

"Udover mange ulykker, alvorlige ulykker og høj hastighed kan et argument for kamerakontrol være, at der er mange skolebørn, gående og cyklende på strækningen, eller at der er vejarbejde med vejarbejdere på eller tæt på vejen."

Vil ligge højt på listen

Også trafiksikkerhedsrevisor Jesper Lillelund fra det rådgivende ingeniørfirma MOE mener, at krydset umiddelbart vil ligge højt på listen over steder, hvor man kunne finde på at sætte stærekasser op:

"Jeg vil tro, at dødsulykker vil være en forstærkende omstændighed for at få opsat stærekasser. Om 12 uheld er meget eller lidt afhænger helt af en nærmere undersøgelse af alvorlighedsgraden og typen af uheld. Det kan ikke fastslås uden en egentlig uheldsanalyse," siger Jesper Lillelund.

Pilotprojektet med stærekasser blev delevalueret i 2019 med meget positiv respons fra Vejdirektoratet. Det skal endeligt evalueres i 2021.

Publiceret 19 November 2020 06:00