Jubilæumskamp i anledning af AGFs 75-års jubilæum i 1955

Jubilæumskamp i anledning af AGFs 75-års jubilæum i 1955 Foto: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

100 år med Aarhus Stadion

Grundlovsdag 1920 var dagen Aarhus Stadion kunne indvies. En publikumsmagnet, der både har skuffet, begejstret og været for dyr, kan fejre 100 år

Af
Anders Michaelsen

IDRÆT 100 år gammel og på kanten af et ansigtsløft. Stadig populær og omdiskuteret. Sådan kan man kort beskrive en rund fødselar, der nok nærmere er oval.

5. juni - Grundlovsdag 1920 var dagen Aarhus' nye stadion blev indviet med kong Christian X og dronning Alexandrine på tilskuerrækkerne. Det var indvielsen af et stadion, politikerne i årene op til mente var for dyrt, som DBU ikke synes var stort nok til landskampe og som krævede en pengestærk aarhusianer for at komme til verden.

Omstændighederne lyder som noget, man har hørt før, når Aarhus Stadion eller Ceres Park - som det hedder i dag - kigger ind i en ny æra, med det der er blevet døbt vision Kongelunden. En vision som skal sikre, at et af byens største samlingspunkter for enden af Stadion Allé stadig er et, aarhusianerne har lyst til at besøg de næste 100.

Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé cirka 1920

Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé cirka 1920 Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv

For dyrt

Så langt havde man dog ikke tænkt frem i 1920. Faktisk kommer aarhusianernes idrætsbegejstring bag på beslutningstagerne. For der går ikke mere end fem år, inden man allerede må udvide det splinternye stadion.

660.000 kroner var prisen for et nyt stadion i 1920 svarende til 15 millioner i dagens penge. Umiddelbart et håndværkertilbud målt op imod de 500 millioner Salling Fondene og Lind Invest i dag har sat i udsigt til et nyt stadion.

Alligevel var prisen noget, som byens daværende politikere mente var al for høj. Først sker der noget, da AGF's formand Frederik Lausen, som er direktør for Aarhus Oliefabrik - den største virksomhed i byen på det tidspunkt, sammen med andre private donorer lægger 380.000 kroner. Det får kommunen til at lægge 280.000. Pengene var der nu, men også tiden til at prioritere den organiserede idræt var moden.

Byen får både stadion med to trætribuner til fodbold og atletik, men også stadionhallerne med plads til badminton, boksning og fægtning.

"Tanken er, at nu er tiden kommet til, at den organiserede idræt får nogle ordentlige rammer. Vi har haft idræt i byen i 30-40 år under primitive forhold rundt omkring i byen på boldbaner, parker og barrakker. Med inspiration og en vis misundelse skeler man til Idrætsparken og Idrætshuset, man har fået i København ved Fælledparken. Det skal man også have i Aarhus, tænker man," fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen og supplerer:

"Samtidig står man med det her forholdsvis nye bykvarter Frederiksbjerg, som man gerne vil gerne binde sammen med skoven og her kan man se, at man kan lave en god akse fra byen til skoven."

Søren Bitsch Christensen og Stadsarkivet har de sidste par måneder arbejdet med at formidle stadionområdets historie og gøre det tilgængeligt for aarhusianerne på jubilæumsdagen, noget som man nu kan se på hjemmesiden for Kongelunden.

Undgik Aarhus i 22 år

Her kan man blandet andet læse, hvordan Dansk Boldspil Union holdt en 22 år lang pause med landsholdsbesøg i Aarhus, efter man i 1925 ellers havde fordoblet kapaciteten med 6.000 siddepladser på Ebeltofttribunen. En tribune, der fik sit navn, fordi den kunne have plads til alle indbyggere i Ebeltoft.

Samme år, som man nu har fået plads til hele Ebeltoft på én tribune, spiller Danmark mod Finland. Det er den første landskamp, der bliver spillet i provinsen. Men på grund af regn dukker 'kun' 6.000 op, selvom der er plads til 12.000. Dette er så skuffende for DBU, at man ikke spiller en landskamp i Aarhus igen før 1947, hvor modstanderen nok engang er Finland.

Denne gang tager fodboldbyen revanche med 22.300 tilskuere på lægterne på et stadion, der i 1939 igen har fået en overhaling med nye og moderne tribuner af beton. 100 år senere har herrelandsholdet været forbi Aarhus Stadion 21 gange.

Koncert med Elton John på Aarhus Idrætspark, 2005

Koncert med Elton John på Aarhus Idrætspark, 2005 Foto: Peter Thyssen, Aarhus Stadsarkiv.

Tidlig multiarena

Det er ikke kun landsholdet, der gæster stadion og stadionhallerne, det gør store musikere som Elton John, George Michael, Miles Davies og Louis Armstrong også.

"Det er et eventsted, indtil man opfører Musikhuset i 82' og får mere professionelle rammer der. Der er både foredrag, klassiske koncerter og rockkoncerter på stadion og i stadionhallerne. På den måde er det en multiarena, før man opfinder det begreb," fortæller Søren Bitsch Christensen.

Stadion er dog for mange først og fremmest AGFs hjemmebane, som med tiden frem til i dag kan fejre fem danske mesterskaber og ni pokaltitler. Heraf bliver den ene pokaltitel vundet på eget græs i 1992, da det normale finalestadion, Idrætsparken i København, er under ombygning.

Endnu en ombygning får Aarhus Stadion også i 2001, og året forinden kommer Arenaen. På stadion får man de tribuner, man kan se i dag, og den omdiskuterede atletikbane får to ekstra sprintbaner, så den lever op til internationale standarder. Moderniseringen af stadion og en ny hal koster omkring 230 millioner kroner.

Ændringer og tilføjelser der betyder, at Ceres Park i dag har plads til 19.433 tilskuere. Stadionrekorden er dog fra oktober 1962, hvor 23.990 overværer en kamp mellem AGF og Esbjerg. Sådan er det gået op og ned for stadion og den fodboldklub, der bor på adressen.

Hvor længe det nuværende stadion og tilskuerrekord kommer til at stå, vil tiden vise - men måske næste udgave af byens store sportssamlingssted, er den, der kommer til at stå uændret i de næste 100 år.

Atletion 2005 - Lysippos’ Skraberen foran Søjlehallen og stadion.

Atletion 2005 - Lysippos’ Skraberen foran Søjlehallen og stadion. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Publiceret 10 June 2020 12:20