Jens Bundgaard ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Her holder en af kommunens nyeste foreninger til. Aarhus Watersports Complex tilbyder vandsportsaktiviteter på en kabelbane med såkaldte wakeboards i fokus. Men området skriger på andre idrætsfaciliteter som haller og boldbaner, mener formanden for Idrætssamvirket Aarhus.

Jens Bundgaard ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Her holder en af kommunens nyeste foreninger til. Aarhus Watersports Complex tilbyder vandsportsaktiviteter på en kabelbane med såkaldte wakeboards i fokus. Men området skriger på andre idrætsfaciliteter som haller og boldbaner, mener formanden for Idrætssamvirket Aarhus. Foto: Kim Skovrup Andersen

Idrætsfaciliteter i Aarhus: Der mangler minimum 50 millioner kroner hvert år

Formand for Idrætssamvirket Aarhus efterlyser reserveringer af arealer og investeringer i idrætsfaciliteter på minimum 50 millioner kroner årligt for at indhente mange års fejlslagen idrætspolitik

Af
Kim Skovrup Andersen

Idr��t En stor konference i rådhushallen i begyndelsen af marts kort før en verdensomspændende nedlukning af samfundet er ikke lige frem befordrende.

Det har Jens Bundgaard, som er formand for Idrætssamvirket Aarhus, måttet sande.

Sammen med Kultur og Borgerservice inviterede organisationen til en konference om fremtidens idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune. Formålet var at sætte fokus på behovet for faciliteter nu og i fremtiden.

Idrætssamvirket Aarhus er en paraply- og interesseorganisation for de aarhusianske idrætsforeninger og er sat i verden for at give bedre vilkår for den aarhusianske idræt. Organisationen repræsenterer 500 foreninger med cirka 100.000 medlemmer.

"Vi har fået kickstartet debatten og tydeliggjort behovet for flere idrætsfaciliteter. Men da coronakrisen så kom kort efter, døde momentum en lille smule. På konferencen noterede jeg mig, at alle politikerne stod på scenen og sagde, at det ikke helt var godt nok i dag. Der er så uenighed om, hvordan vi skal komme væk fra situationen. Men alle anerkendte, at vi ikke er der, hvor vi ønsker at være med hensyn til vores idrætsfaciliteter. Samlet set er Aarhus på mange måder en fed og lækker by, men vi er nødt til at spørge, hvad det er for en by, vi ønsker at skabe i fremtiden," siger Jens Bundgaard, der flere gange understreger, at det ikke er en skinger klagesang, men blot nogle ambitioner for det gode liv.

(Artiklen fortsætter under formularen)

Og her spiller foreningsidræt og idræt som sådan en afgørende rolle ifølge formanden:

"Når statsministeren ved et af sine pressemøder nævner forenings- og idrætslivet i forbindelse med den gradvise genåbning og siger, det er noget af det mest dyrebare, vi har, og derfor skal i gang igen som noget af det første, så synes jeg, det er en anerkendelse af, at foreningslivet spiller ind på rigtig mange området. Det handler ikke 'kun' om fodbold og fadøl, når vi taler idræt," siger han.

Derfor er det også vigtigt, at faciliteterne følger med, men flere undersøgelser og analyser viser, at Aarhus Kommune halter efter.

En af dem er udarbejdet af Dansk Idrætsforbund, som placerede Aarhus som nummer 87 af 93 opgjorte kommuner på facilitetsområdet.

Efterslæb skal indhentes

"Vi er ringest af alle de store kommuner, vi plejer at sammenligne os med. Ganske vist er undersøgelsen fra 2017, men jeg kan ikke forestille mig, der er sket det store, når der kommer en ny til næste år. Det viser andre tal," siger Jens Bundgaard og nævner Sport & Fritids analyse fra november 2019, der peger på, at det er nødvendigt at opføre 22 nye idrætshaller og anlægge 32 nye boldbaner i Aarhus Kommune i de kommende ti år for at kunne tilbyde muligheder for at gå til idræt.

"Hvis vi skal indhente efterslæbet og i øvrigt gøre os klar på befolkningstilvæksten, så er vi oppe på, at området skal løftes med 50 millioner kroner om året i en længere periode. Og det kan godt være, at det ikke engang slår til," fastslår formanden.

Midtbyen hårdt underbelagt

Lokalavisen Aarhus møder formanden i bydelen Aarhus Ø, der nærmest skriger på idrætsfaciliteter.

"Har kan du se noget af det areal, som ikke er disponeret endnu. Her kunne der godt være boldbaner og en hal, så de mange nye beboere herude ikke skal tage op til Vejlby-Risskov Centeret og presse faciliteterne yderligere," forklarer Bundgaard og peger på en bar plet ind mod Midtbyen.

"Det er jo helt tydeligt for enhver, at Midtbyen er hårdt underbelagt, hvad angår idrætsfaciliteter. Idrætssamvirket Aarhus har et særligt fokus på, at der skal være et lokalt foreningstilbud, der ikke er alt for langt væk fra borgerne, så man ikke skal på en mindre udflugt, hvis man vil være en del af foreningslivet. Det er noget, der giver nære relationer i lokalsamfundene. Og det styrker lokalsamfundene."

Han nævner, at der er tre forhold, der skal forbedres for, at idrætsfaciliteterne bliver tilfredsstillende i Danmarks næststørste kommune.

"Der skal afsættes flere arealer og flere midler til idrætsfaciliteter. Og så synes jeg godt, man kan tænke faciliteter før foreninger. Gøre op med den præmis. Det kommer frygteligt på bagkant, hvis man ikke har tænkt faciliteter først," lyder det fra Jens Bundgaard.

796 borgerforslag

I forlængelse af den store konference i marts blev hjemmesiden aarhus-mangler.dk lanceret, og her er der efterfølgende kommet 796 forskellige borgerforslag om konkrete nye idrætsfaciliteter.

"Jeg synes, det er interessant, at politikerne har engageret sig så meget i borgerinddragelse på det her område. Og man må sige, at de har fået et tydeligt svar med de mange borgerforslag. Derfor er det interessant at se, hvordan politikerne følger op på det. Det skal vi nok hjælpe dem med og minde dem om de her mange gode forslag," siger han og tilføjer:

"Det er et udtryk for, at der nærmest ikke skal nogen opfordring til, før vi har fået et væld af gode idéer fra foreninger, lokalområder og privatpersoner. Jeg synes også, det fortæller, at vi er enormt bagud og har basale mangler på idrætsfaciliteter."

Helt logisk vil Aarhus Kommune med flere faciliteter kunne tilbyde foreningsidræt til et større antal borgere, der ikke længere skal stå på ventelister, når de vil gå til svømning eller gymnastik.

"I dag er problemet helt tydeligt, når folk står i onlinekø for at få lov til at melde sig til en idrætsgren. Vi oplever tit, at der bliver snakket om ventelister og overfyldte hold, men jeg synes, det største problem er de hold, der slet ikke bliver oprettet. Folk der slet ikke kommer ind i foreningslivet og fællesskabet som følge af en knap kapacitet," siger formanden for Idrætssamvirket i Aarhus og nævner, at især indendørs faciliteter skal være med til at sikre, at vi har et levende foreningsliv hele året rundt.

I takt med den gradvise genåbning af samfundet og et kommunalvalg til næste år, håber Jens Bundgaard, at der atter vil komme fokus på problematikken omkring manglende idrætsfaciliteter.

"Vores drøm er, at politikerne vil lade idrætspolitikken blive en bærende del af det, de går til valg på," siger han.

Artikelserie

Hvor skal vi være? Mangel på idrætsfaciliteter i Aarhus

I den kommende tid belyser Lokalavisen Aarhus problemstillingerne angående manglende idrætsfaciliteter i kommunen. Hvor stort er problemet, og hvad betyder det for foreningslivet, at kommunen ifølge flere undersøgelser ikke kan tilbyde idræt til alle borgere i lokalområdet. Vi hører gerne fra dig, hvis du har nogle inputs til artikler. Skriv til ksa@lokalavisen.dk

Publiceret 04 June 2020 06:30