En tilfældig dag i et busbarns liv byder på en times transport, bombeleg med vennerne i skolegården og en højtråbende chauffør. Iman Mohamed Nuur, 11 år. Bor i Bispehaven med sin mor og tre brødre. På vej hjem fra bus-aflæsningstedet. PP bussen holder forholdvis tæt på Imans bopæl.

En tilfældig dag i et busbarns liv byder på en times transport, bombeleg med vennerne i skolegården og en højtråbende chauffør. Iman Mohamed Nuur, 11 år. Bor i Bispehaven med sin mor og tre brødre. På vej hjem fra bus-aflæsningstedet. PP bussen holder forholdvis tæt på Imans bopæl. Arkivfoto: Anita Graversen /Jyllands-Posten /Ritzau Scanpix

Vil skærpe krav til busbørn-skoler:

"Det er helt uacceptabelt"

Forkvinden for Børn og Unge-udvalget lægger op til øget fokus på modtagerskolers indsats

Af
Louise Nyvang Burmeister

Skole Busbørns-ordningen skal følges tættere, og der skal være skærpede krav til de skoler, der modtager elever med sprogstøtte-behov.

Sådan lyder det fra Børn og Unge-udvalgsforkvinde Eva Borchorst-Mejnertz (R).

"Vi er nødt til at følge det ret tæt, fordi vi ikke vil acceptere, at det fortsætter på denne måde. At tage imod børnene er en særlig opgave, som vi ikke har løst godt nok på skolerne, desværre," siger Eva Borchorst-Mejnertz.

Meldingen kommer efter offentliggørelsen af TrygFondens Børneforskningscenters forskningsprojekt 'Virkninger af Aarhus Kommunes skoleomfordelingspolitik for tosprogede skolestartere'. Forskningsprojektet har gransket Aarhus Kommunes ordning med at henvise elever til andre skoler for at fordele de tosprogede elever med et særligt sprogstøttebehov mere ligeligt på folkeskolerne.

Forskningen peger på, at eleverne, der kommer på en anden skole, klarer sig dårligere både socialt og fagligt i forhold til de elever, der også har et sprogstøttebehov, men forbliver på distriktsskolen.

Derudover viser projektet også, at der sjældent opstår samhørighed eller venskaber mellem elever med forskellig etnisk status som enten minoritet eller majoritet. Endelig er der indikationer på, at de henviste elever føler sig som gæster, der ikke har samme handlemuligheder og ret til medbestemmelse som modtagerskolens lokale børn.

Eva Borchorst-Mejnertz forklarer, at hun er "ekstremt optaget" af henvisningsordningen og forskningsresultaterne:

"Det er helt uacceptabelt, at henviste børn føler sig som gæster på den skole, de er henvist til. De skal på lige fod med alle andre børn på skolen føle sig hjemme og mærke, at de har mindst ligeså meget ret til at være der og er ligeså velkomne som alle de andre børn."

Tilbud om kurser

Forvaltningen i Aarhus Kommune oplyser, at man tilbyder gratis kompetence-udvikling, når en skole bliver modtagerskole. Det er op til den enkelte skole at vurdere, om der er behov for ekstra kompetencer for at modtage elever på den såkaldte busbørns-ordning. Derudover er der en tæt dialog mellem kommune og skole, hvis skolen ikke har været modtagerskole før.

Bør man i højere grad se på, hvordan busbørnene bliver modtaget på de nye skoler, de henvises til?

"Ja, man bør i allerhøjeste grad se på, hvordan børnene bliver taget imod. Jeg er sikker på, at både lærere og ledelse vil sætte pris på, at vi tager et politisk ansvar og tildeler de ressourcer, der er behov for. Det er meget vigtigt for mig, at vi hører skolerne, hvad de mener, er gået galt, og hvordan vi bedst understøtter og sikrer en praksis, hvor børn leger sammen på tværs af etniske skel, og hvor der ikke er nogen, der føler sig mindre velkomne eller som gæster," siger Eva Borchorst-Mejnertz, der også har forslag om at sætte ind langt tidligere med en sproglig indsats allerede fra nul til et-årsalderen.

For allerhelst var hun fri for ordningen. Men hun mener, at der i dag er et behov for at kunne henvise.

"Det er en kompleks problemstilling. Men jeg mener, at ordningen bør kunne fungere. Så vi opnår en mere blandet elevsammensætning," siger Eva Borchorst-Mejnertz.

42 tosprogede skolestartere bliver i det kommende skoleår henvist til en modtagerskole. Det er seks flere end sidste år.

Børn og Unge-udvalget tog emnet op på deres møde onsdag.

Fakta

Busbørns-ordningen, der har kørt siden 2006, sprogtester hvert år alle tosprogede skolestartere, og er der mere end 20 procent med et særligt sprogstøtte-behov på en skole, sendes elever til andre skoler, de såkaldte modtagerskoler. I alt er der 250 elever på ordningen, hvoraf 105 går i 0.-4. klasse og 145 går i 5.-9. klasse. Børnene fra 0.-4. klasse køres i bus til modtagerskolerne, mens de ældste elever får et gratis buskort til offentlig transport.

I det kommende skoleår tager følgende skoler imod de 42 skolestartere, der bliver busbørn: Skåde Skole, Højvangskolen, Katrinebjergskolen, Risskov Skole, Sabro-Korsvejskolen, Ellevangskolen, Viby Skole. De er bosiddende i disse skolers distrikter: Sødalskolen, Møllevangskolen, Tilst Skole, Skjoldhøjskolen, Vestergårdskolen.

Publiceret 03 June 2020 11:00