Når alle 234 lejligheder på Gøteborg Allé står klar 1. september, vil det komme til at således ud.

Når alle 234 lejligheder på Gøteborg Allé står klar 1. september, vil det komme til at således ud. Visualisering: AART architects

Snart begynder indflytningen: 234 lejligheder bliver bygget på tidligere sygeplejeskole-grund

Udlejningen er i gang og de første beboere forventes at flytte ind 1.juli på Gøteborg Allé 7, oplyser Danbolig Aarhus

Af
Kim Skovrup Andersen

Postnummer 8200 får snart flere hundrede nye beboere, når Danbolig Aarhus begynder udlejningen af 234 lejligheder på Gøteborg Allé i det nordlige Aarhus.

De mange nye lejligheder er skudt op på den tidligere sygeplejeskolegrund og får Aarhus Skøjtehal som nabo.

"Vi gik i luften med udlejningen i onsdags. Der har været en positiv interesse, og vi har allerede lejet tyve lejligheder ud. Projektet er opdelt i to etaper, hvor der er 104 lejligheder, som står klar 1. juli og de resterende 130 lejligheder bliver indflytningsklar 1. september, hvilket er perfekt i forhold til studiestart," forklarer Louise Gad.

Hun er projektchef hos danbolig Aarhus Projektsalg og Udlejning, som står for udlejningen af de nybyggede boliger, der ligger på et højt punkt i Aarhus på Christiansbjerg. Derfor vil der blive mulighed for udsigt over by og hav fra den store fælles tagterrasse, som alle lejligheder får adgang til.

Sådan kommer udsigten til at være på den store fælles tagterrasse.

Sådan kommer udsigten til at være på den store fælles tagterrasse. Visualisering: AART architects

Målgruppen er netop studerende og små familier.

"8200 er et attraktivt postnummer, hvor folk gerne vil bo, fordi man har nærhed til alting. Der er en rigtig god beliggenheden tæt på universitetet og uddannelsessteder i det hele taget. Men lejlighederne ligger også tæt på det store erhvervsområde i Skejby, så derfor vil lejlighederne også henvende sig til små familier. Men det er unge mennesker mellem 20 og 30 år, vi primært har for øje som målgrupper," siger Louise Gad.

Af de 234 lejligheder bliver de billigste etværelseslejligheder udlejet til 5.400 kroner, mens de dyreste femværelses lejes ud til 16.000 kroner. Der bliver flest treværelses lejligheder, 199 i alt.

"De treværelses lejligheder er ret delevenlige, og her kan to studerende bo til en overkommelig husleje," fortæller Louise Gad og tilføjer:

"Vi har en forventning om, at vi er meget tæt på at være fuldt udlejet, når vi skriver 1.september i kalenderen."

Det er NCC, der opfører projektet på 17.500 kvadratmeter bebyggelse som totalentreprenør. Byggeriet gik i gang 1. september 2018.

Den store karré er arkitekttegnet af AART/architects og vil komme til at danne et grønt gårdmiljø.

Den store karré er arkitekttegnet af AART/architects og vil komme til at danne et grønt gårdmiljø. Visualisering: AART architects

Publiceret 01 April 2020 07:00