Præsteklumme:

Håb om forår

Af
Sognepræst Signe Høg

Mårslet

præsteklumme Jeg kan ikke sige præcis, hvor gammel jeg var. Måske ikke længere teenager men i hvert fald ung. Det må have været først i februar. På den hvide kniplingsdug i min mormor og morfars spisestue, stod en lille vase med lysende gule erantis. Min mormor delte min glæde over blomsterne og sagde: "Det er for, hvis vi nu ikke skulle opleve foråret."

Som ung tænkte jeg af gode grunde ikke på, hvor mange gange endnu, jeg ville have chancen for at opleve erantis. Men jeg blev med min mormors realisme og håb indviet i, at der med alderen indfinder sig en anden måde at betragte livet på: Det er en gave, og det varer ikke ved. På et tidspunkt er der kun de brugte dage tilbage.

Jeg er sikker på, at jeg må have sagt det eneste til min mormor, som jeg kunne holde ud at tænke på; -at de da også ville få også det års forår med! Jeg var i hvert fald ikke så kynisk, at jeg bare sagde: "At hvis I er døde, så er det vel lige meget, om I har fået set forårets erantisser eller ej!" Den holdning kunne man jo godt have, når det ikke lige handler om ens egne bedsteforældre, der håber at få lidt mere ud af livet.

I forbindelse med dødsfald hører vi ofte de nærmeste sige: "Han nåede at få julen - eller barnebarnets konfirmation med" Eller: "Hun fik ikke lov at opleve sin søns bryllup." Når vi siger sådan, er det ikke alene for vores egen skyld, men også fordi vi mener, at det havde stor betydning for den afdøde. Jeg tror, at det er de færreste, der virkelig mener, at når man er død, så er man død, og der er ikke mere. For så var disse ting vel ret overflødige at gå op i. Der ligger en betydning i det liv, vi lever ud over, at vi lever mellem to datoer; vor fødselsdag og vor dødsdag.

Det er let at forstå, konfirmanden inderligt gerne vil have sin bedstemor til at opleve den store dag, for at have hendes kærlige øjne på sig. Men hvordan skal vi finde en forklaring på håbet for den, der har levet et langt liv og aner, at døden snart vil indfinde sig? Det vil jeg svare på den dag, det er mig, der siger sådan til mit barnebarn, når jeg netop har taget en buket gule erantisser ind i min stue. For nu har denne forårsbebuder fået en mer-betydning for mig.

Publiceret 16 February 2020 05:00