Præsteklumme: Vi bygger katedraler

Af
sognepræst Katrine Tilma

Skjoldhøj Kirke

præsteklumme Seksagesima, hvad er det for en søndag? Ud over at skulle vænne tungen til at sige dette mærkelig ord, så er ordet også i forståelsen os ganske fremmed. Gudstjeneste farven kan være grøn, for håb og vækst, eller violet som er fastens farve. Vi er på vej ind i fastetiden, hvor vi forbereder os på påsken. Her handler det om tro.

På en flyttevogn så jeg et slogan, der gerne vil flytte noget.

"Troen flytter bjerge. Resten flytter vi." Ja, tro kan flytte bjerge.

Jesus fortæller i billeder, der gør det nemmere at forstå. Han forklarer om Gudsriget, at det er med Gudsriget lige som med en mark, der er tilsået, og vokser og gror uden vi ved af det, indtil den er klar til høst; eller det er som det mindste frø i verden, et sennepsfrø, der på forunderlig vis vokser op og bliver til et helt træ. Jesus bruger gerne modsætninger i sit billedsprog. Sådan skærpes opmærksomheden. Det usynlige Guds rige bliver synligt i det usandsynlige. Det mindste bliver på forunderlig vis til det største. Guds Riges omvendte målestok er hele tiden i brug, når Jesus fortæller. Det handler om at lære at se, at se gennem troens prisme, der reflekter Guds lys i mange farver.

Lad os tage en fortælling om, hvor stor betydning det har, hvordan man ser:

En legende fortæller, at engang i middelalderen skulle et kongeligt sendebud i al hemmelighed undersøge, hvordan arbejderne på et stort byggeri havde det med deres opgave. Han spurgte den første arbejder, som han mødte: "Hvad laver du?"

"Sig mig, er du blind?" vrissede manden. "Jeg hugger disse elendige møgsten firkantede og lægger dem ved siden af hinanden sådan, som formanden siger, at jeg skal. Jeg sveder i solen og får ondt i ryggen. Og det er dødkedeligt!"

Sendebuddet gik forskrækket videre og spurgte en anden arbejder et stykke derfra: "Hvad laver du?" Arbejderen svarede: "Jeg former disse klippestykker til byggesten, som danner mure efter arkitektens plan. Det er hårdt arbejde, undertiden ensformigt, men jeg tjener en løn, som min familie kan leve af. Det er et godt job."

Det var et svar, som sendebuddet bedre kunne komme tilbage til kongen med, men han valgte alligevel at spørge en til: "Hvad laver du?" "Kan du ikke se det?" sagde arbejderen, idet han slog ud med armen og viste, hvad han så i luften over sig: "Jeg bygger en katedral!"

Katedralen står der endnu.

Publiceret 15 February 2020 05:00