I 50 år har Poul Nielsen arbejdet i Risskov på samme arbejdsplads.

I 50 år har Poul Nielsen arbejdet i Risskov på samme arbejdsplads. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Poul har arbejdet samme sted i 50 år: "Jeg er sgu stolt af det"

65-årige Poul Nielsen kan fejre 50 års jubilæum hos Terminalen i Risskov

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

jubilæum I 50 år har han hver morgen stemplet ind på den samme arbejdsplads. 50 år - det er lang tid, men for 65-årige Poul Nielsen er tiden fløjet af sted.

Som 15-årig begyndte Poul Nielsen som fejedreng hos det, der dengang hed Erik Dam, som lå ved Ådalsvej/Grenåvej. Virksomheden flyttede sidenhen til den nuværende matrikel på Grenåvej 337, og i 2004 blev virksomheden overtaget af Terminalen.

"Jeg var fejedreng, inden jeg begyndte i lære som mekaniker, sådan gjorde man jo dengang. Folkeskolen og jeg fandt ud af, at det nok var en god idé, at jeg prøvede noget andet, så jeg gik ud af 9. klasse og har så været her siden. Lige med undtagelse af den tid, jeg var inde i militæret," siger Poul Nielsen, der mandag til torsdag kører fra hjemmet i Pindstrup til arbejdspladsen i Risskov.

Han fortsætter:

"Da jeg var færdig i militæret, mødte jeg min gamle mester, som spurgte, hvad jeg lavede. Jeg lavede ikke noget, så han sagde til mig, at jeg kunne få lov til at være her, indtil jeg fandt noget andet, og det har jeg så ikke fundet endnu, og nu er det for sent," fortæller en smilende Poul Nielsen med et glimt i øjet.

Glad for stedet

Han har aldrig haft lyst til at være andre steder, og hvis tanken har strejfet ham ind imellem, har hans holdning altid været, at så skulle det være et jobskifte til en helt anden branche, og det er aldrig blevet til noget.

"Det ene år er gået efter det andet. Det har været sjovt at komme på arbejde, hvis man da kan sige, at det er sjovt at arbejde, men jeg har haft det godt her og altid haft nogle gode kolleger, og det har været altafgørende i de 50 år," fortæller jubilaren.

Dengang og i mange år frem var han vant til, at man ofte var meget beskidt, når man kom hjem fra arbejde, men sådan er det ikke mere.

"Det er man ikke nødvendigvis i dag, hvor der er meget med målinger - den gang var det jo rigtig mekanik, når vi arbejdede. I dag er man mere tekniker," siger Poul Nielsen, der i 2009 lagde mekaniker-grejet på hylden og i dag arbejder som servicemedarbejder hos Terminalen.

Krop slidt op

Det var kroppen, der efter mange års hårdt arbejde ikke længere kunne holde til fuldtidsjobbet som mekaniker, og han er glad for, at Terminalen alligevel valgte at beholde ham, selv om han ikke længere skruer i biler. Han er så glad for sit arbejde, at han ikke har planer om at stoppe.

"Det kommer an på, hvor længe helbredet kan holde til det, og hvor længe de gider beholde mig. Jeg kan ikke se mig selv gå hjemme endnu. Det er rart at komme på arbejde og have nogle kolleger at tale med i dagligdagen," siger Poul Nielsen, der begyndte med at arbejde med bilmærker som Austin og Triumph.

Damer og biler

Efter mange år på et værksted og i mekaniker-branchen, lever de velkendte 'damer-og-biler-kommentarer.' Den oplevelse, han husker bedst, er da også med en kvinde.

"Hendes bil kunne ikke køre, og den blev leveret med Falck. Hun var kommet til at hælde vand på motoren i stedet for på kølesystemet. Det er helt sikkert den oplevelse, der skiller sig mest ud, også uden at jeg skal fornærme nogen. Men - jeg vil så sige, at kvinderne gennem årene har fået meget mere styr på det, og vi har også holdt kurser for dem i at skifte pærer og andre småting," fortæller Poul Nielsen med varme i stemmen.

Han har haft mange oplevelser i de 50 år, der nu er gået, og han fortæller med en særlig varme i stemmen, når det drejer sig om jubilæet søndag 16. februar.

"Hver dag bliver jeg mødt af folk, der synes, det er fuldstændig vanvittigt. I dag har man ikke den samme firmafølelse, som man havde dengang. Jeg ser frem til dagen, og jeg er sgu også stolt af det," siger han med et smil.

Og selv om han med glæde møder op på sin arbejdsplads, så savner han ikke at skrue i biler:

"Når jeg savner det, så går jeg herud til mekanikerne, og så kan jeg høre, hvordan de står og bander, og så kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg ikke længere savner det," siger han med et grin.

Publiceret 13 February 2020 07:00