Nytårsforsæt.

Nytårsforsæt. Modelfoto: Adobe Stock.

Derfor kniber det med at holde dit nytårsforsæt:

Tre gode råd til at lykkes

Den gode intention ender som regel i fiasko, fordi vi ikke ved, hvad det kræver at ændre vores vaner. Ph.d. i adfærdspsykologi Niels Holm Jensen giver tre bud på, hvordan du kan optimere chancen for at lykkes

Af
Sofie Amalie Skovsager

nytår Januar er som regel lig med slankekur, hvor det pludselig ikke kan gå hurtigt nok med at tegne et abonnement i fitnesscenteret. Når året går på hæld, er det for mange en god anledning til at starte på en frisk, og det kommer ganske belejligt oven på mange dage i flæskestegens tegn.

Mange starter derfor året ud med gode – men ofte overambitiøse – nytårsforsætter. Det er nemlig de færreste, som formår at hænge i, fordi de blot har en vag plan om at ændre på vanerne i det nye år.

De fleste nytårsforsætter har fokus på sundhed og kræver en adfærdsændring. Ifølge ph.d. i adfærdspsykologi, Niels Holm Jensen, spiller motivation en afgørende rolle i kampen om at lykkes med sit nytårsforsæt.

"Først og fremmest er det hårdt arbejde at ændre vaner. Vores motivation kommer og går i bølger, og forandringer kræver stabil udøvelse af den nye adfærd," siger han.

Derudover mener han, at mange sætter sig for urealistiske mål og glemmer forståelsen for forandringsprocessen.

"Vi forudser ikke, hvor hård forandringen bliver. Vi er alt for optimistiske i vores målsætninger. At starte med at løbe fem kilometer hver anden dag eller stoppe med at ryge fra den ene dag til den anden er simpelthen tåbelige, overoptimistiske målsætninger, der er dømt til at fejle," forklarer han.

En kamp mod hjernen

Niels Holm Jensen påpeger, at den gode intention, som vi har sat os for øje, faktisk arbejder imod hjernen, når vi forsøger at ændre vores adfærd.

"Hjernen er et energioptimerende organ, der hele tiden søger at løse opgaver med mindst mulig indsats. Og vores vaner er nu en gang den 'letteste' adfærd. Forskning viser, at omkring 40 procent af alt, vi foretager os, er vanestyret eller foregår automatisk uden bevidst styring. Jo mere vi bliver presset i hverdagen, desto lettere har vi ved at falde tilbage i vante mønstre."

Han forklarer, at det allervigtigste for at lykkes, er en god metode til at fokusere på selve forandringen i stedet for målet.

Nytårsforsætter vil ændre sig

Ifølge forskningschef for Center For Fremtidsforskning, Marianne Levinsen, er de gængse nytårsforsætter som vægttab og rygestop på vej væk. Hun mener, at fremtidens nytårsforsætter har fokus på andre ting.

"Folk får større fokus på det immaterielle og den værdifulde tid i deres liv. Det er de bløde værdier såsom ro, nærvær og mere tid i livet. Tid er det moderne menneskes luksus. Dem, der sætter nytårsforsætter omkring kost, vil sandsynligvis have fokus på at spise mere grønt af hensyn til klimaet," forklarer hun.

Nytårsforsætter kommer ikke ud af det blå, men at det er et udslag af det forgangne år og de oplevelser, man har haft, påpeger hun.

"Julen er afslutningen på året. Mange gør status, og det lægger op til et forsæt. Det er tid til eftertanke og til at fundere over, hvordan året er gået."

Forskningschefen forudsiger, at forsætterne uddør i fremtiden, men hun påpeger, at der ikke er noget forkert i at sætte den slags mål for sig selv.

Sådan holder du dit nytårsforsæt

Niels Holm Jensen giver her tre gode råd til, hvad man skal fokusere på, hvis man vil holde sit nytårsforsæt:

1. Start småt! Det skal være superlet at komme i gang, så man får en ny rutine, der kan udføres hver dag, så man får en god start. I stedet for at løbe fem kilometer hver anden dag kan man for eksempel gå 500 meter. I stedet for at stoppe med at ryge, kan man ryge én cigaret mindre. Når man er godt i gang, kan man bygge gradvist ovenpå ved at øge indsatsen fem procent hver uge - det resulterer faktisk i en forbedring på 1.264 % på ét år - mere end en 12-dobling!

2. Læg en plan! Det er vigtigt, at man har en god plan for præcis, hvor og hvornår man vil udføre sin nye adfærd. Vi kan alle være afsindigt glemsomme, så her er det en god idé at skabe nogle synlige 'stikord' i sine omgivelser. Det kan for eksempel være at stille sine løbesko ved siden af fjernsynet, sætte en alarm på et bestemt tidspunkt, eller hænge en kalender op på køleskabet, hvor man kan sætte kryds, hver gang man har udført sin nye vane.

3. Vær tålmodig!. Accepter, at forandringer tager tid. Man vinder på det lange, seje træk - ikke de små, hurtige sprints. Det gode er så også, at de nye, gode vaner ‘sidder godt fast’ i hjernen og kroppen, og det vil derfor være lettere at vedligeholde dem, når først de er skabt. Her er det også vigtigt at have en backup-plan for, hvad man skal gøre, hvis man falder i (for det gør vi alle på et eller andet tidspunkt). Hvis man falder ud af den gode rutine, er det vigtigt at have en plan for, hvordan man genoptager den igen.

Publiceret 01 January 2020 06:00