Photographer Rasmus Baaner
Midttrafik
Busser

Photographer Rasmus Baaner Midttrafik Busser Foto: Midttrafik

En læser får svar:

'Glem det' - gratis busser og letbane er for dyrt

Hvad kan Aarhus kommune få ud af at gøre den offentlige transport gratis, spørger en læser

Af
Anders Michaelsen

Trafik Hvor meget ville kommunen spare på at gøre den offentlige transport gratis? sådan spørger læser Carsten Rix. Han har undret sig over, om gratis bus og letbane ikke ville få flere væk fra bilen. Noget som kunne spare kommunen for udgifter til udvidelser af nye veje, billetsystemer- og administration samt føre til færre trafikuheld.

Derfor har vi taget fat i en trafikforsker, en rapport og en ester.

For som en anden læser påpeger, har man i Estlands hovedstad Tallinn haft gratis offentlig transport siden 2013, hvilket indtil videre også er den største case på området, som man kender til. Og her har man, efter man gjorde det gratis, set en øget brug af bussystemet i den 441.000 indbygger store by.

"Sammenlignet med 2012 (året inden man gjorde busserne gratis) har vi i 2018 haft to millioner flere påstigninger fra 140 millioner til 142 millioner. Forskellige regne- og tællemetoder indikerer en stigning i brugen af den offentlige transport på mellem syv og ti procent," skriver Allan Alaküla, chef for Tallinns EU kontor i Bruxelles og talsmand for projektet, i en mail til Lokalavisen Aarhus.

Han fortæller, den øgede brug har haft en mindre effekt på trafik og trængsel i bymidten, hvor man har set seks procent færre biler. Det hører dog også med til historien, at man i samme periode, som man indførte den gratis offentlige transport, der fjernede man også almindelige vejbaner til fordel for busbaner og fortov til fodgængere.

Økonomisk rentabelt eller ej?

I Tallinn er busserne kun gratis for byens indbygger, hvilket har gjort, at flere borgere har registreret deres bopæl i byen, som dermed har øget byens skatteindtjening. I den estiske hovedstad ser man de gratis busser som noget, der har øget byens indtægter.

"Generelt er Tallinns budget vokset, siden man gjorde det gratis for byens borgere. Billetindtjeningen i 2012 var 89 millioner kroner, til gengæld har den årlige indtjening fra nye skattebetalere siden indførslen været på 149 millioner kroner," skriver Allan Alaküla.

Herhjemme har man i mindre midt- og vestjyske kommuner som Lemvig og Holstebro også gjort det gratis at benytte nogle af kommunens busser. Det har man blandt andet gjort, fordi driftsudgifterne til billetsystemet og administrationen var større end selve indtægterne ved salg af billetter på de pågældende ruter.

Mens det med estiske og midt- og vestjyske øjne af forskellige grunde har kunnet betale sig at gøre busserne gratis, var den første by til at indføre gratis offentlig transport, Hasselt i Belgien med 78.000 indbyggere. I 2013 - 16 år efter man indførte gratis busser - så man sig nødsaget til at gå tilbage til brugerbetaling, da det tærede for meget på byens finanser også selvom, man de første ti år havde fået 14 gange så mange rejsende.

Skulle man gøre busserne gratis i Aarhus ville kommunen kunne se frem til et større tab. Kigger man på budgettet for busserne i Aarhus i år, så er billetindtægter indregnet til at dække over halvdelen af de 495 millioner kroner udgifter, der er for for busdriften. Her er indtjeningen på billetter budgetteret til 280 millioner, hvilket svarer til 56 procent af de samlede udgifter. Og selvom man så ville kunne sløjfe billetkontrol for cirka 8 millioner og rejsekort for omkring 20 millioner, vil der stadig være langt op til at kunne dække, de tabte 280 millioner i tabte billetindtægter, man ville miste, hvis man gjorde det gratis.

'Glem det'

Tilbage i Tallinn, har man ikke kold fakta på, hvorvidt de gratis busser har sparet byen for eksempelvis yderligere vejudvidelser og færre trafikuheld.

Anderledes klar i spyttet er lektor og trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet i forhold til gratis offentlig transport og det samlede regnskab heraf.

"Glem det, det er for dyrt. Problemet er, at prisen ikke er afgørende for om, folk tager den kollektive trafik. Den skal være hurtigere, og det er svært uden at gøre den vanvittig dyr. Faktorer som, at busserne kommer til tiden, hvor tit de kører og hastigheden er vigtig. At en tur med det offentlige i snit tager 2,5 gang så lang tid, gør det svært at konkurrerer med bilen. Dem der i forvejen tog bussen vil blot tage den endnu mere," siger han og henviser til konklusionerne fra den rapport Teknologirådet kom med i 2006.

Rapporten, der undersøger perspektiverne i at indføre gratis kollektiv transport, konkluderer: 'At en generel gennemførelse af gratis offentlig transport på landsplan ikke er hensigtsmæssig. De økonomiske omkostninger vil være store og effekten lille for så vidt angår trængsel, trafikmiljø og uheld'.

S og V vil heller gøre det billigere

Tager man en hurtig temperaturmåling blandt de to største partier i byrådet, Socialdemokratiet og Venstre, er man ligeså lunkne overfor gratis kollektiv transport som trafikforsker Harry Lahrmann. Her vil man hellere sætte priserne ned.

"Det bliver en kæmpe udgift for kommunen, og det er slet ikke realistisk. Det som jeg gerne så, var priserne blev sat ned, men derfra til at forestille sig det blev gratis, er der lang vej," siger Ango Winther (S), medlem af Teknisk Udvalg.

Byrådskollega og Teknik- og Miljørådmand Bünyamin Simsek (V) deler skepsissen.

"Med den økonomi, Aarhus kommune har, er det urealistisk på nuværende tidspunkt. Derfor er vores målsætning billigere kollektive trafik med flere ruter og busser. For det nytter ikke noget, du leverer en gratis kollektiv trafik, og så er der ingen eller meget få busser at køre i," udtaler han.

Mens det kan ligne, der er længere udsigter til gratis offentlig transport i Aarhus, så kan borgerne i Luxembourgs hovedstad og de tyske byer Essen og Bonn se frem til gratis busture, når de til næste år dropper betalingen på den offentlig transport.

Publiceret 16 October 2019 07:00