Teknik og Miljøs trafikprognose viser, at det aarhusianske vejnet de næste 15 år bliver udfordret med 50 procent flere biler på Ringvejen og 40 procent flere biler på Randersvej. I Sverige har man mindsket trafikmængden med en betalingsmur om de to største byer.

Teknik og Miljøs trafikprognose viser, at det aarhusianske vejnet de næste 15 år bliver udfordret med 50 procent flere biler på Ringvejen og 40 procent flere biler på Randersvej. I Sverige har man mindsket trafikmængden med en betalingsmur om de to største byer. Arkivfoto

En idé i Aarhus?

Bompenge har givet mindre trængsel i svenske storbyer

Teknik og Miljøs trafikprognose viser, at det aarhusianske vejnet vil være proppet til om 15 år, hvis der ikke sker noget. I Sverige har man mindsket trafikken med en betalingsring ved de to største byer

Af
Anders Michaelsen

TRAFIK Vi er på vej mod et trafikalt sammenbrud i 2035. Det er konklusionen på Teknik og Miljøs trafikprognose.

En prognose der også viste, at Ringgaden vil skulle håndtere 50 procent flere biler og Randersvej kunne se frem til 40 procent flere biler med den befolkningsvækst på mellem 3.000 og 5.000 indbyggere.

I de svenske storbyer Stockholm og Göteborg har man oplevet, hvordan volumen af trafik blev for stor. I hvert fald stor nok til, at Stockholm indførte en 'trängselskatt' eller bompenge i 2007, og det samme gjorde man i Göteborg i 2013.

(Artiklen fortsætter under formularen)

Spørger man Jan Palmqvist, som arbejder i den svenske Transportstyrelse og står for udviklingen af 'trängselsskatten', er han ikke i tvivl om bompengenes effekt på trafikken, hvor den overordnede konklusion er, at det har mindsket køerne på vejen.

"Stockholm var det første sted, det blev indført. Her var der en prøveperiode på syv måneder, hvor trafikken blev mindre. Derefter var der en lokal afstemning om, hvorvidt bompengene skulle indføres, hvor resultatet blev et 'ja'. I tiden mellem prøveperioden, og bompengene blev fast vedtaget, steg trafikken i Stockholm," siger Jan Palmqvist fra Transportstyrelsen i Sverige.

20 procent færre biler

Det svenske system fungerer ved, at så snart man kører indenfor byzonen, registrerer et kamera nummerpladen på bilen, og senere på måneden får man så en regning for den samlede kørsel i betalingszonen. Prisen for at køre i byen afhænger så af, hvornår på dagen, man har kørt. Dyrest er det i myldretiden om morgenen og eftermiddagen. Prisen i løbet af dagen kan variere fra 8 til 25 danske kroner, hvor man dog maksimalt kan komme af med 40 kroner i Göteborg per dag og 70 i Stockholm.

I Stockholm har man ifølge tal fra Transportstyrelsen i Sverige efter indførslen haft 20-22 procent færre biler, der kører ind i betalingszonen, mens man i Göteborg har set syv-otte procent færre bilister i betalingszonen et par måneder efter indførslen.

Udover Stockholm og Göteborg har man i større europæiske byer, som London og Milano også haft succes med at mindske bilismen i byen . Ifølge tal fra Transport for London har byen siden indførslen af en betalingsring i 2003 stabilt haft 27 procent færre biler, der kører ind i den originale betalingszone i forhold til året inden, man indførte betalingsringen. Mens man i Milano i 2014 kunne måle 29 procent færre bilister i betalingszonen forhold til 2011, året inden afgiften blev indført.

Indtægterne fra den ekstra afgift har i Gøteborg betydet et årligt overskud på lidt over 550 millioner danske kroner, mens det i Stockholm har været 470 millioner danske kroner, viser rapport fra det Europæiske Cyklist Forbund (ECF) fra 2016, hvor pengene er gået til trafikforbedringer, vejprojekter og motorvejstunneller.

Publiceret 09 October 2019 08:00