Mike Skinner holdt sig tæt til publikum ad flere omgange.

Mike Skinner holdt sig tæt til publikum ad flere omgange. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Anmeldelse: The Streets fandt kun delvis vej

Frontmand Mike Skinner kæmpede ihærdigt for at skabe en fest, men både vejr og publikum var imod ham

Af
Anders Michaelsen

Stjerner: 3 ud af 6

NORTHSIDE Mange rutinerede Northside-gængere snakker stadig om The Streets' koncert på festivalen fra 2011, som mange dengang troede var en af bandets sidste optrædener. Det blev det ikke, og med det in mente, at frontmand Mike Skinner selv mener, at gruppens bedste optræden nogensinde er deres Roskilde-koncert fra 2008, så kunne forventningerne til Birmingham-gruppens genkomst til Aarhus-festivalen og dansk grund med rette være høje.

Og måske var de også for høje. Og Mike Skinner vidste det godt og italesatte hiphop-gruppens live-historik med Danmark. Deri lå der også en forhåbning om en pagt med publikum. Desværre en pagt store dele af publikum ikke gav meget for.

For mens den forreste del af publikum gjorde, hvad de kunne, var der store områder bagtil, hvor publikum mestendels af koncerten bogstaveligt talt - og i overført betydning - vendte musikken ryggen. Det har været et tema fra festivalens side, at man vil snakken til livs, men den lever i bedste velgående på Northside, som en radio, der opfanger flere signaler og udgøre en ødelæggende underlægning til musikken. Dertil lagde smådryp også en mindre dyne på stemningen.

Det var ellers med stor energi og næsten vanlig swagger fra den skæve og sjove Mike Skinner, der gjorde alt, hvad han havde i sin magt for at skabe en fest. Adskillige gange hoppede han ude til publikum, drak øl og champagne med den dedikerede forreste række, samtidig med at han leverede sit unikke off-beat, britiske flow. Han deklarerede adskillige gange sin kærlighed til publikum, men det var som om den kun blev gengældt med sporadisk opmærksomhed og entusiasme.

Det var først til sidst på gruppens velkendte hits 'Dry Your Eyes' og 'Fit But You Know It', at der kom den publikumseksplosion- og sang, man havde sukket efter. Især på sidstnævnte nummer, der lukkede ballet, kom den synergi mellem kunstner og publikum, man havde manglet. Mosh-pits, højthævede arme, og folk der hoppede mod scenen kom altså til sidst, men det kom for sent og i for små doser henover koncertens 60 minutter.

Publiceret 07 June 2019 06:21