De er gået ind i klimakampen fordi de er bange for, hvad der vil ske i fremtiden. Og de vil ikke sidde stille længere. Derfor er de med i 'Extinction Rebellion'. Fra venstre Morten Nordström, Laura Kjøller og Adrian Frandsen.

De er gået ind i klimakampen fordi de er bange for, hvad der vil ske i fremtiden. Og de vil ikke sidde stille længere. Derfor er de med i 'Extinction Rebellion'. Fra venstre Morten Nordström, Laura Kjøller og Adrian Frandsen.

De protesterer mod menneskehedens udryddelse:

Har intet imod at blive anholdt i sagens tjeneste

Aktivistgruppen 'Extinction Rebellion' vil ikke nøjes med at demonstrere for at sætte fokus på klimaet. De er villige til at lade sig anholde, hvis det er nødvendigt

Af
Trille Skøtt-Jensen

Aktivisme Fredag 15. marts afspærrede en gruppe demonstranter Frederiks Allé af. Med store trafikale gener til følge. Det skete umiddelbart efter, den store klimademonstration var slut. Bag afspærringen stod gruppen 'Extinction Rebellion' - oprør mod udryddelse - og folkene bag tror på, at der skal andre midler end protestråb og bannere til for at råbe politikerne op.

Læs Nina der stod bag den store klimademonstration her:

"Når videnskaben siger, vi er på afveje, og der ikke er nogen, der reagerer, så ved jeg ikke, hvad man ellers skal gøre," siger Adrian Frandsen.

Han er 23 år, bor i Hasle og til daglig studerer han nano-science på Aarhus Universitet. Klimakampen er meget personlig for ham. Adrians tilgang til klimaet er videnskabelig. Da verdens førende klimaeksperter i august 2018 udkom med en stor rapport, da gik det i blodet på Adrian.

"De konkluderede, at vi er nødt til at handle nu, ellers kommer det til at gå grueligt galt. Da den rapport kom, da mistede jeg håbet," siger han og bliver helt stille.

Efter det meldte han sig ind i 'Extinction Rebellion', fordi han blev nødt til at handle.

Det var også håbløshed og behovet for at handle, der fik Morten Nordström og Laura Kjøller til at melde sig ind i gruppen. Laura og Morten var blandt 13 fra gruppen, der blev anholdt 15. marts, fordi de ikke flyttede sig, da politiet bad om det. Det er en helt klar strategi i 'Extinction Rebellion', at man risikerer at blive anholdt.

"Vi udøver ikke modstand, og vi tager afstand fra al vold. Vi flytter os bare ikke,” fortæller Laura Kjøller.

Hun er 20 år, hun kommer fra Borum og er fuldtidsaktivist. Hun kæmper for klimaet, fordi hun er bange for fremtiden. Hun lever af småjobs og lever på et minimum af penge. Det er et valg, hun har truffet.

“Jeg vil bare gerne have en fremtid. Det er grusomt, det der kommer til at ske, hvis vi ikke handler nu,” siger hun.

"Jeg må gøre noget andet"

Ingen af de tre unge har tiltro til, at de tiltag, som politikerne gør nu, har nok effekt til at vende situationen.

"Det er gået op for mig, at de her problemer ikke går væk, selvom der bliver lavet nogen små tiltag. Det er massive ændringer, der skal til. Stort set alle videnskabelige beviser peger på, at det går galt. Der gøres alt for lidt i dag," siger Morten Nordstrøm.

Han er er 26 år, fra Aarhus C og er snart kandidat i Oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet. Men det seneste år er han blevet mere og mere bevidst om klimaudfordringen.

"Derfor giver det her mening. Det er jo forsøgt at skrive læserbreve, at skrive direkte til politikerne. Miljøaktivister har været i tv-debatter og det hjælper ikke. Der sker ikke nok. Så derfor må jeg gøre noget.," siger han.

Bedstemor blev anholdt

70-årige Astrid Pedersen var også blandt de demonstrerende fra 'Extinction Rebellion 'på Frederiks Allé. Og hun blev også anholdt.

"Ja, jeg kunne være bedstemor til dem alle, men det er jo kloge og fornuftige unge mennesker. De er meget bekymrede, og det er jeg også. Det har længe skreget inde i mig, at jeg skulle være med et sted, der kastede lys over det her," fortæller Astrid Pedersen.

Da gruppen planlagde aktionen, gjorde Astrid op med sig selv, om hun ville turde lade sig anholde, hvis det kom dertil.

"Jeg skal jo ikke ud og søge arbejde igen. Så selvom der står noget på min straffeattest, gør det ikke noget. Og så var det jo heller ikke værre. Vi har overtrådt en politivedtægt," fortæller hun.

Astrid er bedstemor til fire, snart 70 år, tidligere socialrådgiver og nu er hun blevet klimaaktivist.

Astrid er bedstemor til fire, snart 70 år, tidligere socialrådgiver og nu er hun blevet klimaaktivist.

Astrid Pedersen er selv bedstemor til fem. Hun har tidligere arbejdet som socialrådgiver. De senere år er hun blevet tiltagende frustreret over, hvad hun ser, mærker og hører om klimaforandringerne.

"Jeg har selv med åbne øjne sat to børn i verden, og nu har de også fået børn. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis man skal forestille sig en udvikling på samme måde som fra da jeg var lille og så til nu, så kan jeg slet ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre,” fortæller Astrid.

Hun har aldrig begået civil ulydighed før. Men hun er nu så nervøs for, hvordan det skal gå. Selv har hun skåret ned på alt, hvad hun kan for at bruge så lidt strøm som muligt. Hun har ingen fjernsyn længere. Kun en radio. Hun lever overvejende vegetarisk og hun er stoppet med at rejse med fly. Til gengæld tager hun med glæde toget.

"Min største last er passionsfrugt. Dem elsker jeg. Men de er jo både fløjet herop og er ikke-økologiske, så det er med sort samvittighed," siger hun og smiler.

Hun har tænkt sig at blive ved med at aktionere. Hun kan slet ikke andet. Hun har også meldt sig ind i 'Bedsteforældrenes Klimaktion' og hun håber, flere vil følge med. Hun finder dog et håb.

"Vi bliver flere og flere i Aarhus. Det er en ekspotentiel kurve. Det breder sig med en hastighed som beroliger mig. Men det må ikke kun være skolebørnenes og de unges oprør. Det skal være et menneskeoprør," siger bedstemoderen.

Publiceret 04 April 2019 10:00