Alene Hjemme fra 1990 er i dag en vaskeægte juleklassiker. Filmen modtog også to Oscar-nomineringer for musikken og to Golden Globes-nomineringer for bedst komedie, samt en nominering til dengang kun 10-årige Macaulay Culkin for bedste skuespilspræstation i en komedie.

Alene Hjemme fra 1990 er i dag en vaskeægte juleklassiker. Filmen modtog også to Oscar-nomineringer for musikken og to Golden Globes-nomineringer for bedst komedie, samt en nominering til dengang kun 10-årige Macaulay Culkin for bedste skuespilspræstation i en komedie. Foto: 20th Century Fox

Fire juleklassikere du skal streame

Coronarestriktioner og håndsprit er ikke nødvendigvis noget, der får en i julehumør. Skal du alligevel nå at finde julestemningen inden den 24., så giver vi dig her fire filmiske bud på hvordan

Af
Anders Michaelsen

FILM Julen er fyldt med traditioner, og uden dem er det som det ikke helt er jul. Ligesom det dårligt kan lade sig gøre at gå ind i et nyt år uden at se en fuld tjener snuble gentagende gange over en udstoppet tiger.

Og med regler og opfordringer til at blive hjemme kan det måske være sværere i år at finde frem til den helt rette julestemning. Men så får du her fire forskellige bud på film, der måske kan minde én om, at det er jul - corona eller ej.

Alene Hjemme

Vi starter ved en, der måske nok giver sig selv. Ikke desto mindre er det vigtigt at huske og værdsætte en klassiker af en familiefilm. For det bliver bare ikke rigtig jul, hvis ikke Kevin McCallister (Macaulay Culkin) ved et uheld bliver efterladt af sine forældre og irriterende familiemedlemmer, der tager på juleferie uden ham.

For imens ender Kevin så med at være – ja, alene hjemme. Og så alligevel ikke helt. For som et andet kaffe-slogan kommer der uventet besøg, af det der må betegnes som verdens mest inkompetente indbrudstyve. Herfra er det en kreative kamp mellem en kæk 8-årig og to kriminelle "genier", der kan få lov at smage på de mange kreative fælder Kevin har sat op i hjemmet.

Kan ses på: Disney + og Viaplay

Die Hard

Der er folk, der ikke mener, det er en julefilm, men det selvfølgelig ikke rigtig. For det er juleaften, da politimanden John McClane (Bruce Willis) lige er ankommet til Nakatomi Plaza i Los Angeles for at mødes med sin kone, Holly.

Han er egentlig kommet for at reparere på et forhold der skranter, men han får hurtigt andre ting at tænke på, da det viser sig, at Hans Gruber (Alan Rickman) og hans tyske terroristvenner har sneget sig ind til julefrokosten og taget alle i bygningen som gidsler.

Kan ses på: Viaplay og Blockbuster

Fars fede juleferie

At julen kan være hektisk, genkender de flest nok, men så kan man omvendt føle sig ret meget ovenpå, når man ser denne klassiske julekomedie fra 1989. For en hyggelig og traditionel juleferie er det simple mål familiefaren Clark Griswold (Chevy Chase) går med.

Men alt det kan han godt skyde en snehvid pil efter. For alt går galt og ender i kaos for familien Griswold, der blandet andet lykkes med at sprænge en kalkun i luften.

Kan ses på: Netflix, Viaplay, Cmore og Blockbuster.

Polarekspressen

Tre Oscar-nomineringer blev der kastet efter denne animationsfilm med stemmeskuespil af Tom Hanks. Selvom det ikke resulterede i en guldstatuette, så er det en hjertelig familiefilm om en dreng, der begynder at tvivle på om julemanden rent faktisk findes.

 Men en nat ankommer et damplokomotiv på gaden udenfor drengens vindue, og herfra går en eventyrlig togtur mod Nordpolen.

Kan ses på: Netflix, Viaplay og Blockbuster.

Publiceret 19 December 2020 07:00

annonce

STIHL præsenterer ny klimastrategi - vil være klimaneutrale

STIHL præsenterer en ny og ambitiøs klimastrategi, der skal gøre koncernen klimaneutral. Først ude er Tyskland, hvor virksomheden skal blive klimaneutral i 2021. STIHL planlægger også at øge energieffektiviteten med mindst 40 procent frem til 2030. På det nordiske hovedkontor i Stenkullen producerer et solcelleanlæg allerede grøn strøm, og ambitionen er at blive en af koncernens første klimaneutrale salgsvirksomheder.