Blandt de medvirkende i musicalen 'Den Skaldede Frisør' er Niels Olsen, Xenia Lach-Nielsen, Maria Lucia, Silas Holst og Bodil Jørgensen.

Blandt de medvirkende i musicalen 'Den Skaldede Frisør' er Niels Olsen, Xenia Lach-Nielsen, Maria Lucia, Silas Holst og Bodil Jørgensen. PR Foto

Guide:

Disse kulturoplevelser må du ikke gå glip af i 2020

Der er masser at glæde sig til i det nye år – også i kulturlivet. Hvad end du er til musical, drama, rock, pop, rap eller klassisk, så er der noget at hente fra den aarhusianske kulturpalette. Det kan være svært at vælge med de mange fede arrangementer, der byder sig til. Derfor har vi på Århus Onsdag redaktionen håndplukket syv forestillinger og koncerter, som vi mener, I bør glæde jer til. Og husk nu at det kun er en brøkdel af alt det, der er at tage af. Århus Onsdag ønsker jer alle et rigtig godt nytår – og et godt kulturår 2020!

Af
Mai-Britt Jeppesen

Musicalen Midt om Natten indtager Hermans i Tivoli Friheden 19. til 23. februar 2020.

Musicalen Midt om Natten indtager Hermans i Tivoli Friheden 19. til 23. februar 2020. PR Foto

Midt om Natten

19.-23. februar er det muligt at få en helt unik musicaloplevelse, når ’Midt om Natten’ indtager Hermans med en lang række af Kim Larsen & Gasolin største hits.

Musicalen spillede for fulde hus i Tivolis koncertsal i 2018, og nu er turen altså kommet til Hermans, hvor musicalen bliver opført i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling fra filmen – og med mere plads til Kim Larsens gyldne evergreens.

Castet omfatter blandt andre Gustav Wolter (Benny), Troels Malling (Arnold), Allan Mortensen (Tusindfryd) og Jimmy Jørgensen (i dobbeltrolle som Charles/ og Rockerleder).

19.til 23. februar 2020, Hermans, Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C. Billetter på friheden.dk/hermans

L.O.C. optræder live på Voxhall 30. januar klokken 20.00 samt på Train 31. januar ligeledes klokken 20.00.

L.O.C. optræder live på Voxhall 30. januar klokken 20.00 samt på Train 31. januar ligeledes klokken 20.00. PR Foto

L.O.C.

I kølvandet på sit spritnye album ’Ekkokammer’ - L.O.C.’s første egentlige studiealbum i fem år - tager rapperen med det borgerlige navn Liam O’Connor på en landsdækkende turné, som bringer ham til Aarhus, hvor han spiller hele to koncerter; på Voxhall 30. januar og på Train 31. januar.

L.O.C. har gennem det sidste årti etableret sig som én af landets mest respekterede og turnerende artister. Når Bangeren, Mørkets Fyrste, Mr Jim Beam – kært barn har mange navne – går på scenen, kan publikum forvente en koncertoplevelse med høj intensitet, volumen og garanteret sprængning af hele følelsesregistret.

30. januar klokken 20.00, Voxhall, Vester Allé, 8000 Aarhus C. Billetter på fondenvoxhall.dk samt 31. januar klokken 20.00, Train, Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C. Billetter på train.dk

Hymns From Nineveh giver intimkoncert på Train i Aarhus 16. april 2020 klokken 21.00.

Hymns From Nineveh giver intimkoncert på Train i Aarhus 16. april 2020 klokken 21.00. Foto: David Milo Davidson

Hymns From Nineveh

Hymns from Nineveh varsler et nyt dansksproget album med titlen ’Sindets Asyl’ til februar næste år og tager i forlængelse af albumudgivelsen på Danmarksturné. 16. april giver Hymns of Nineveh en intim koncert på Train i Aarhus med fuld bandbesætning.

I august 2019 brød bandets sanger og sangskriver Jonas H. Petersen tre års udgivelsesstilhed med nummeret ’Stråle – Tåre – Dråbe’ og i oktober fulgte singlen ’Kastanjer’.

Jonas H. Petersen har siden debuten etableret sig som en af de stærkeste sangskrivere herhjemme. Han er bærer af en ældgammel tradition, der gennem poesi og sang giver sprog til vores fælles erfaringer, giver perspektiv og skaber refleksion. Og så kan han gøre det i en popsang.

16. april klokken 21.00, Train, Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C. Billetter på train.dk

Den Skaldede Frisør – The Musical spiller i Store Sal i Musikhuset Aarhus 24. april til 17. maj 2020.

Den Skaldede Frisør – The Musical spiller i Store Sal i Musikhuset Aarhus 24. april til 17. maj 2020. PR Foto

Den Skaldede Frisør – The Musical

Thomas Helmig og Susanne Bier forvandler sammen filmen ’Den Skaldede Frisør’ fra 2012 til en ny, stor musicalkomedie, som kan opleves i Musikhuset Aarhus fra 24. april.

Thomas Helmig skrev titelmelodien til Susanne Biers gennembrudsfilm, ’Den Eneste Ene’, og de to glæder sig nu til at kunne præsentere deres første musical sammen, hvor Helmig har skrevet og komponeret musikken.

Som en deal af castet er Niels Olsen, Maria Lucia, Xenia Lach-Nielsen, Bodil Jørgensen, samt vinderparret fra den seneste sæson af ’Vild Med Dans’; Silas Holst og Jakob Fauerby.

24. april til 17. maj, Musikhuset Aarhus, Store Sal, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C. Billetter på musikhusetaarhus.dk

Tina Dickow og Helgi Jónsson optræder med kæmpe kor i Musikhuset Aarhus' Store Sal 22. marts 2020 - både klokken 16 og klokken 19.

Tina Dickow og Helgi Jónsson optræder med kæmpe kor i Musikhuset Aarhus' Store Sal 22. marts 2020 - både klokken 16 og klokken 19. PR Foto

Tina Dickow og Helgi Jónsson med kæmpe kor

I foråret 2020 gentages succesen fra Kulturby-året 2017, hvor Tina Dickow optrådte med et kæmpe kor.

Hele to gange 22. marts optræder den aarhusianske sangerinde med en lang række af sine allerstørste numre samt nogle af sin mands, den islandske musiker Helgi Jonssóns smukke sange. Ved koncerterne vil Tina Dickow blive suppleret af hele 450 korsangere fra hele lander samt sit faste band.

Korarrangementerne er også denne gang skrevet og indstuderet til lejligheden af Jens Johansen, der også vil dirigere koret ved koncerten.

22. marts klokken 16 og klokken 19, Musikhuset Aarhus, Store Sal, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C. Billetter på musikhusetaarhus.dk

Lyden af de skuldre, vi står på kan genopleves på Aarhus Teaters Store Scene fra 31. januar til 7. februar 2020.

Lyden af de skuldre, vi står på kan genopleves på Aarhus Teaters Store Scene fra 31. januar til 7. februar 2020. Foto: Emilia Therese

Lyden af de skuldre, vi står på

Fra 31. januar har du chancen for at opleve eller genopleve Simon Kvamms Reumert-vindende remix af den danske sangskat, når ’Lyden af de skuldre, vi står på’ fremføres på Aarhus Teater.

Sammen med musiker Marie Koldkjær Højlund har Nephew-sangeren givet nyt liv til de sange og salmer, vi bærer i os – fra vi bliver født, til vi tager herfra. Blandt andre ’Dejlig er jorden’, ’I skovens dybe stille ro’, ’Du danske sommer’. Teaterkoncerten er et overdådigt sanselig og billedmættet mix af stemmer, rytmer og klange, der kommer til live i et legende smukt, elektronisk musikunivers, og som går lige i kroppen.

Mark Linn, Marie Marschner, Nanna Bøttcher og Anders Baggesen er blot nogle af de stærke skuespillere og sangere, du som publikum får glæde af, når Aarhus Teaters Kor med kærlighed og respekt smelter det gamle sangguld om, så vores fælles sange på én gang lyder klassisk og helt i trit med tiden.

31. januar til 7. februar på Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Aarhus C. Billetter på aarhusteater.dk

Teaterkoncert C.V. Jørgensen kan opleves 14. august til 5. september 2020 på Aarhus Teater.

Teaterkoncert C.V. Jørgensen kan opleves 14. august til 5. september 2020 på Aarhus Teater. PR Foto

Teaterkoncert C.V. Jørgensen

Som en af de største sangskrivere i nyere tid har C.V. Jørgensen en kolossal betydning for både den ældre og den yngre generation. Med ’Teaterkoncert C.V. Jørgensen - Skygger & Magi’ opsætter Aveny-T og Aarhus Teater C.V.’s smukke, udtryksfulde og originale sange til en helt ny og intim teaterkoncert med det erfarne makkerpar Nikolaj Cederholm (iscenesættelse) og Kåre Bjerkø (musikalske arrangementer) i spidsen. Aveny-Ts teaterdirektør Jon Stephensen står for forestillingens scenografi.

25 af C.V. Jørgensens bedste numre – heriblandt ’Det Si'r Sig Selv’, ’Ude af Sync’ og ’Bellevue’ - fremføres af et kollektiv, som blandt andre tæller musikeren Tue West, der får teaterdebut, den grønlandske musik- og skuespilstjerne Nive Nielsen og den erfarne og prisvindende skuespiller Cyron Melville.

14. august til 5. september på Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C. Billetter på aarhusteater.dk

Publiceret 02 January 2020 13:00

annonce

Hvor er der varmt på ferien?

Selvom den rigtige vinterkulde stadig er udeblevet fra Danmark denne vinter, så er vi mange, der ønsker os langt væk til sydens sol og varme. Men hvornår er der varmt og dejligt på de kendte rejsemål?

annonce

Mærk suset i verdens metropoler

Der er ikke noget tidspunkt på året, der er bedre til storbyferie end andre. Det viser udvalget af storbyrejser hos Bravo Tours. Det handler mere om, hvornår du selv har brug for et afbræk i hverdagen og den mentale vitaminindsprøjtning, en international storby kan give dig.

annonce

Trine omlagde sine smålån og fik en meget billigere rente!

Trine Sørensen havde sammen med sin mand optaget forskellige små lån. Selvom renterne for de forskellige lån virkede rimelige, så opdagede Trine, at de samlede udgifter var meget høje. Derfor besluttede familien, at de ville samle deres små lån til et samlet lån.