Beringsminde

Beringsminde

Fem fede legepladser i Aarhus Vest

Guide til fem gode legepladser i det vestlige Aarhus, hvor I kan more jer, slappe af og blive udfordret

Denne guide til gode legepladser i Aarhus V er lavet i samarbejde med Camilla og Michael Frederiksen, der har instagramprofilen Børnenes Aarhus. Ægteparret har sammen med deres sønner på tre og fem år besøgt en lang række legepladser i Aarhus, og de har på avisens opfordring udvalgt fem fede legepladser i Aarhus Vest.
Camilla og Michael har taget alle billederne her på siden og lavet beskrivelserne af legepladserne.
Se mere på instagram.com/bornenesaarhus



 
 

Beringsminde, Hejredalsvej


Med barndomsminderne i lommen besøgte vi legepladsen Beringsminde, som med årene er blevet fornyet, men stadig gemmer på den samme idyl. Legepladsen byder på fodboldbane, klatrestativ, skov og gynger. Her er rig mulighed for at sidde og slappe af ved de opstillede bænke, som ikke er i undertal. 
Beliggenhed: Nær Hans Broges Bakker, for enden af Tranebærvej, Brabrand



Byparken

Byparken

Byparken i Harlev


En park som byder på motion, minigolf, skovtur, legeplads og kælkebakke, når sneen falder. Legepladsen er omringet af buske og med låge, hvilket gør legepladsen børnevenlig for de små. Der er selvfølgelig også tænkt på børn i skolealderen, der med et stort klatrestativ giver udfordringer med armgang med mere. 
Beliggenhed: Nordlige del af Harlev Bypark ved Næshøjvej, Harlev



Klokkerparken

Klokkerparken

Klokkerparken, Hasle


Et fristed med ro, hygge og grønne omgivelser. Her finder I gynger, sandkasse, legehus, klatrestativ, fodboldbane og et stort edderkoppespind, som også kan bruges af voksne. For os er det stedet, vi tager hen på en dag, hvor tempoet skal ned, og vi har brug for at koble af. 
Beliggenhed: I Klokkerparken ved Klokkervej, Aarhus V



Ekkodalen

Ekkodalen

Ekkodalen, ved Storcenter Nord


I et lille hyggeligt hul nær Storcenter Nord finder I en legeplads, som indbyder til afslapning og leg. Her er der placeret hængekøjer, legehus, en lille Tarzanbane og gynger. Tarzanbanen indbyder til motoriske udfordringer for både børn og voksne. 
Beliggenhed: I boligområdet ved Stendalsvej, Aarhus V



Skovgårdsparken

Skovgårdsparken

Skovgårdsparken, Brabrand


Endelig en legeplads, som spreder sig udover et stort grønt område. Her har man virkelig tænkt i helhed og ikke på den traditionelle legeplads. I finder både skateboard ramper, klatrestativer, boldbaner, en stor Tarzanbane, gynger og en hyggelig andedam. Et legeområde, hvor børn både kan blive udfordret, men også føle sig på hjemmebane. 
Beliggenhed: Skovgårdsparken, mellem Karensvej, Astridsvej, Sigridsvej og Ingasvej i Brabrand
 

Publiceret 08 September 2017 07:00

annonce

Hos energiterapeuten: ”I dag kom der ting frem, jeg ikke havde set komme”

”Vi skal hjem i vores egen krop. Så opstår der klarhed og samhørighed, hvor vi kan pakke alle de gaver ud, vi har fået med os.” Så let kan det siges. Ordene kommer fra Lene Christensen, der arbejder med energiterapi i sin klinik ’Træk vejret’ i Vestbirk.

annonce

Jan sparer 12.000 kr. hver måned. Han omlagde alle familiens lån.

Der var ingen tegn på, at der ville komme problemer for Jan Petersen og familien for små 10 år siden. Familiefaderen havde et godt job, og tjente også lidt penge ved siden af, men som lyn fra en klar himlen ændrede verden sig for familien.

annonce

Du skal sanke brænde - sank den ind?

Har du brændeovn eller pejs, bør du overveje at bruge en af efterårets weekender på at sanke brænde. Det er en god, økonomisk fidus, og så er det en hyggelig familieaktivitet under åben himmel.