Mange aarhusianere har endnu ikke oprettet MitID: »Jeg er ikke dårlig til IT, men det var helt hen i vejret«

På landsplan mangler omkring en halv million personer stadigvæk at få MitID, og tallet er også højt i Aarhus, men chef for Borgerservice er ikke bekymret.

Artiklens øverste billede
Mange håber på en gnidningsfri overgang til MitID, men op mod hver femte dansker oplever problemer med appen. Arkivfoto: Jakob Eskildsen

Deadline nærmer sig. Om cirka to måneder lukker NemID, hvis alt går som planlagt. Målet for at overgå til det nye online-ID, MitID, er allerede blevet udsat. Oprindeligt skulle alle have det fra den 30. juni, men det er blevet skubbet til slut oktober. På trods af det mangler omkring 500.000 danskere stadig at blive en del af digitaliseringsræset.

Overgangen til det nye online-ID er alt andet end nemt, hvilket gør aarhusianere frustrerede, selvom staten tilbyder flere former for hjælp. Ekspert i digitalisering kritiserer integrationen af MitID i danskernes online liv.

»MitID er en kombination af dårligt håndværk og kommunikation. Overgangen er ikke gnidningsfri, og man ved ikke, hvornår det er nødvendigt,« siger Thomas Hildebrandt, professor i softwareudvikling og forskningsleder hos Københavns Universitet.

Aarhus mangler

I Aarhus Kommune er man ligesom på landsplan langt fra i mål. Inden sommerferien lød et skøn fra borgerservice, at omkring 45.000 aarhusianere stadig manglede at overgå til det digitale ID. Det er dog ikke noget, som bekymrer Lene Hartig Danielsen, som er chef for Borgerservice i Aarhus.

»Hos Borgerservice frygter vi ikke noget, men der er ingen kommune, der forventede, at det tog den her mængde af tålmodighed og bistand,« siger hun.

Selvom hver syvende borger inden sommerferien manglede at hoppe over på den nye ID-platform, mener Borgerservice, at de når deadline. En ting, som overrasker, er, at borgere, der har haft MitID fra starten, også oplever problemer.

»Mange af dem, som har MitID, kommer igen, fordi de ikke kan huske deres kode eller har fået ny telefon,« siger Lene Hartig Danielsen.

Netop den situation oplevede Lystrup-borgeren Helle Christensen, da hun skiftede til en ny telefon og skulle aktivere MitID.

»Jeg var inde at læse på alle deres hjemmesider og forsøgte at oprette mig, men det kunne jeg ikke få lov til,« siger Helle Christensen og fortsætter:

»Efter at have prøvet mange gange gik jeg på Lystrup bibliotek.«

Flere folk henvender sig til Borgerservice. Faktisk så henvender så mange sig, at Borgerservice har oprustet og hentet midlertidige medarbejdere ind. Omkring 15 nye ansigter er hentet ind for at hjælpe med at løfte MitID-opgaven.

Udover det udvidede medarbejderhold så har Aarhus kommune i samarbejde med over 40 andre kommuner lavet en telefonservice, der kan hjælpe borgere med digitaliseringen.

»Kommunernes borgerservice-centre er hovedindgangen til den offentlige sektor. Her skal man også kunne få hjælp til det digitale Danmark. Det kom bag på os, at der er så mange, der har brug for hjælp, og at der er så mange løsninger, der er så kontraintuitive og tilgængelige, at det kræver så mange kræfter,« siger Lene Hartig Danielsen.

Selvom Helle Christensen ofte arbejder med it-systemer, så viste MitID sig at være en svær udfordring.

»Jeg er ikke dårlig til IT, men det var helt hen i vejret, der var ingen mening med det,« siger Helle Christensen.

For kompliceret

For Thomas Hildebrandt, forsker i digitalisering, er det ingen overraskelse, at omkring en halv million danskere stadig mangler at oprette deres MitID. Nogle er stadig ikke blevet tilbudt det digitale ID, andre nægter, indtil det bliver et krav, men nogle oplever så mange problemer med MitID, at de ikke kan aktivere appen.

»Det er jo ikke overraskende. Kommunikationen, om hvordan man lige gør, har været besværlig. Derfor har det dannet kø ved Borgerservice,« siger Thomas Hildebrandt.

Danmark skifter til MitID på grund af sikkerhed. Det, der ligger bag facaden, skal opdateres. Det kan ikke klares med det nuværende NemID. Selvom skiftet til MitID er forståeligt, så er overgangen mindre end gnidningsfri for flere borgere.

»Man er nogle gange nødt til at forbedre noget bag facaden og tvinge folk til at skifte, men så har man en forpligtigelse til at kommunikere bedre,« siger Thomas Hildebrandt.

En rapport, fra tænketanken Justitia, peger på at omkring hver femte dansker oplever problemer med digitaliseringen. Det gælder alle grupper af voksende. I Aarhus oplever Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice, at det især er de unge, som mangler at hoppe med på vognen.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.