Forundret DM i Skills-vinder fra Aarhus: »Var det mit navn?«

Der var både blomster, kage og champagne på det gamle rådhus i Randers, da Lotte Cecilie Christensen fra Aarhus blev fejret.

Artiklens øverste billede
Hun troede ikke rigtig på, at hun havde vundet, men forleden blev Lotte Cecilie Christensen fejret, efter hun blev kåret som landets bedste frisørelev. Foto: Cecilie Bisgaard
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Frisøreleven Lotte Cecilie Christensen fra Aarhus er netop blevet fejret på det gamle rådhus i Randers. Det blev hun, fordi hun tilbage i slutningen af april blev kåret som Danmarks bedste frisørelev, da hun vandt DM i Skills.

DM i Skills er en stor konkurrence, hvor elever fra forskellige erhvervsuddannelser i hele landet dyster om at blive den bedste elev inden for deres fag.

Og her blev den bedste frisørelev altså Lotte Cecilie Christensen, der oprindeligt kommer fra Aarhus og efter tre år i Randers nu har bosat sig i Voldum i Favrskov. Til dagligt er hun i lære i salonen A+ Intercoiffure, som ligger i Randers.

»Da jeg fik at vide, at jeg havde vundet, tænkte jeg bare ’var det mit navn, var det mit navn?’ hele tiden. Jeg tror, jeg kiggede op på skærmen tre gange for at se, om det var mit navn, der stod der. Det var først bagefter, da jeg kom ned, at det gik op for mig, at det var mit navn,« fortæller hun og fortsætter:

»På scenen kunne jeg ikke se mine kammerater og min kæreste. Det var først, da jeg havde fået præmierne og kom ned igen og kunne se dem, at alle følelserne kom - da jeg kunne se, at nogen var lige så rørt som mig. Der gik flere dage, før jeg var sådan ’okay, det oplevede jeg lige’.«

Hun fortjente det

Lotte Cecilie Christensens mester, Anne Hardahl, kunne desværre ikke være med, da hendes elev var til DM i Skills. I stedet måtte hun følge med på en liveudsendelse og få tilsendt billeder af hendes kreationer.

»Jeg ved, at hun er dygtig, og jeg havde en anelse om, at hun ville vinde. Det synes jeg, hun fortjente. Jeg havde en god fornemmelse,« siger hun.

Anne Hardahl var naturligvis også med til fejringen af hendes elev på rådhuset. Her fortalte hun til borgmesteren, at hun egentlig havde sagt nej til, at Lotte Cecilie Christensen kunne tage med til DM i Skills.

»Hun skulle til svendeprøve ugen efter, så derfor sagde jeg nej. Hun ringede om aftenen og spurgte, om jeg nu var sikker. Jeg ville bare passe på hende, men hvis det var det, hun ville, så ville jeg bakke hende op,« fortalte hun til Torben Hansen.

Videre til VM

Ved fejringen holdt Torben Hansen naturligvis en tale. Her sagde han blandt andet til Lotte Cecilie Christensen:

»Du er rollemodel for rigtig mange unge - for alle unge - der gerne vil have en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt, at vi hædrer erhvervsuddannelserne. Hjerteligt tillykke. Vi er superstolte af dig.«

Herefter spurgte han frisøreleven, hvordan hendes fremtidsplaner ser ud.

»Jeg er færdig som frisør til august. Det er lidt svært. Jeg er glad for stedet og byen, men jeg har altid villet noget mere. Jeg overvejer at tage en makeup-uddannelse. Den ligger i København, og der bor min kæreste også, så det passer ret godt,« fortalte hun.

Derudover har titlen som danmarksmester sikret Lotte Cecilie Christensen en billet til VM i Skills, der bliver holdt i Paris til september.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.