Smukfest præsenterer 13 meter høj Greta Thunberg: »Vi håber, det gør en forskel«

13 meter høje, bevægelige papmache-figurer ruller torsdag morgen fra KærligHeden til Capri med et budskab til festivalgæsterne om at passe godt på kloden og huske FN's 17 Verdensmål.

Artiklens øverste billede
Greta Thunberg symboliserer de unges kamp for klimaet. I optoget har hun følgeskab af to velbjærgede mænd, der siddende på et bjerg af affald æder stakkevis af pengesedler. Foto: Grethe Bo Madsen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I samarbejde med La Compagnia del Carnevale og VIA University College Aarhus præsenterer Smukfest en helt særlig begivenhed for festivalgæsterne torsdag 4. august: Et kæmpe SmukOptog med store figurer lavet med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål.

Optoget er en ny og vigtig del af helhedsoplevelsen på festivalen, som er meget mere end bare musikken. Temaet for optoget er FNs Verdensmål. Optoget skal ses som et Samlet kunststykke, der bidrager til at sætte fokus på en vigtig dagsorden

Søren Eskildsen, talsmand, Smukfest

Optoget består blandt andet af kæmpe store bevægelige papmache-figurer forestillende en isbjørn, Greta Thunberg med jordkloden i hænderne, pengespisende mænd på et bjerg af sorte affaldssække og Tinnmann med et marching band af tinsoldater.

Undervejs mod Capri vil forskellige gadeteater-ensembler støde til processionen blandt andet med nogle meget store ”fugle”, dansere og musikere på høje stylter.

Hvert element har sin egen historie, men er tilsammen en del af en større fortælling: Vi skal passe på hinanden og vores jord.

Giganterne er skabt af den italienske karnevalstrup, La Compagnia del Carnevale, sammen med Klaus Rubin, der er lektor i drama og teater ved Via University College Aarhus. De har kendt hinanden og arbejdet sammen i flere år. I SmukOptoget deltager desuden studerende fra Via, Smukfest-frivillige samt lokale hjælpere.

For Smukfest har det blandt andet handlet om at skabe en ny tradition, både for festivalgæsterne, men også for skanderborgenserne. Tanken er, at der hvert år skal komme nye papmache-kæmper til.

Klaus Rubin fra VIA University College Aarhus står sammen med den italienske karnevalstrup La Compagnia Del Carnavale bag kæmpe-papmache-figurerne til Smukoptoget. Foto: Grethe Bo Madsen
Foto: Grethe Bo Madsen

En vigtig dagsorden

»Vi har glædet os enormt meget til at kunne præsentere det her Smukoptog. Karnevalstruppen er nogle af de dygtigste i verden til at skabe figurer af papmache. De er hvert år en del af verdens største karneval i Italien, hvor der bliver bygget en hel by af papmache. Byen hedder Viareggio, og nu er en lille del af den kommet til Smukfest. Det bliver en storslået oplevelse,« konstaterer Smukfests talsmand, Sørens Eskildsen.

»Optoget er en ny og vigtig del af helhedsoplevelsen på festivalen, som er meget mere end bare musikken. Temaet for optoget er FN’s Verdensmål. Optoget skal ses som et samlet kunststykke, der bidrager til at sætte fokus på en vigtig dagsorden,« tilføjer han.

Og det er netop det, det handler om for La Compagnia del Carnevale og Via University College Aarhus: At sætte FNs Verdensmål på dagsordenen på en ny måde.

De tykke mænd sidder ovenpå affaldssække og æder penge. Inspirationen til dem er hentet i det indianske ordsprog: "Når den sidste fisk er fanget og den sidste fugl er skudt, finder mennesket ud af, at det ikke kan spise penge." Foto: Grethe Bo Madsen

Husk at rydde op

»Verdensmålene er jo utrolig vigtige og meget interessante, men der er desværre en fare for, at det bliver slidte fraser. Noget vi bare siger, og som ingen rigtig gør noget ved. Så vi har tænkt i det her med ”pick a goal and make it famous”. Figurerne er hver især centreret om et bestemt Verdensmål,« forklarer Klaus Rubin.

»Vi håber, vi med det her kunstneriske udtryk og volumen kan gøre en forskel, så dem der ser optoget, tager de Verdensmål med sig videre og tænker over dem og måske ligefrem handler på det. De 17 mål omhandler alt. Det er vores alle sammens planet. Vil vi ændre noget, så begynder det hos os selv. Hvad kan vi selv gøre?« tilføjer han.

Budskaberne handler blandt andet om problemer i kølvandet på den globale opvarmning, de voksende affaldsbjerge, brug og smid væk-mentaliteten og skrot og knappe ressourcer.

»Og ja, helt i det små, så kunne optoget måske også få festivalgæsterne til at huske at rydde op efter sig selv,« håber Klaus Rubin.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.