Højbjerg Badminton Klubs stjerneskud går efter guld til ungdoms-OL

Salomon Adam Thomasen går efter guld i badminton til det europæiske ungdoms-OL i Slovakiet.

Artiklens øverste billede
Salomon Adam Thomasen i kamp i Brøndby Hallen. Foto: Allan Høgholm.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Lørdag 30. juli 2022 klokken 15.00 er der medaljeceremoni i badminton til det europæiske ungdoms-OL, der afvikles i byen Banska Bystrica i Slovakiet.

En af deltagerne er Salomon Adam Thomasen fra Søften, der deltager i drengenes singleturnering og mixdouble sammen med den anden danske OL-badmintondeltager, Marie Tommerup fra Solrød.

15-årige Salomon spiller til daglig i Højbjerg Badminton Klub. Han er et af Danmarks allerstørste talenter med masser af mesterskaber bag sig, og han tager ikke til Slovakiet for blot at deltage i European Youth Olympic Festival, som er den største multisportsevent for unge i Europa med 3.600 deltagere fra 50 lande.

Når badmintonmedaljerne skal overrækkes, er det Salomons ambition at stå øverst på sejrsskamlen.

»Jeg går efter at vinde begge dele – det tror jeg også, at jeg kan,« siger Salomon uden at fortrække en mine.

Ind- og udland

Ambitionerne og selvtilliden mangler ikke noget, men den unge badmintonspiller har også en del at have det i. Siden han var 8-9 år, har Salomon hvert eneste år stået øverst på sejrsskamlen til de danske mesterskaber enten individuelt eller for hold og været en fast deltager til Aarhus Kommunes årlige hyldestfest for kommunens sportsmestre.

Med sit store talent har Salomon også allerede deltaget i flere europæiske turneringer. I december 2021 vandt han guld i både single og herredouble i U15 8 nationsturneringen i Frankrig, og senest her i foråret blev det til guld i herredouble og sølv i single til U17 6 nationsturneringen i Holland, der regnes for de uofficielle Europamesterskaber for de bedste europæiske badmintonlande.

I herredouble har Salomon i flere år spillet fast sammen med Phillip Kryger Boe fra Odense, der ligesom sin doublemakker fra Højbjerg Badminton Klub er et de største danske stjernefrø.

Begyndte tidligt

Salomon begyndte allerede som 4-årig at gå til badminton i Søften inspireret af sin storebror, der også har været dygtig til badminton, men ikke længere spiller. Deres mor Gitte Thomasen husker, at yngstesønnen hurtigt blev fuldstændig bidt af badminton.

»Han plagede om at spille og kunne slet ikke få nok,« fortæller moren med et smil.

Salomon Adam Thomasen drømmer om at blive en af Danmarks næste badmintonstjerner. Foto: Jeppe Rafn

Salomon spillede også fodbold som lille, men fodboldstøvlerne blev snart pakket væk, og allerede omkring 7-års alderen skiftede han klub til Lystrup for at få nye udfordringer. Her nåede Salomon at vinde DM i både single og double, inden ambitionerne og udfordringerne i 2016 førte ham til en af Danmarks bedste klubber, Højbjerg Badminton Klub, hvor han blandt andet trænes af Kasper Dinesen og Michael Kjeldsen.

Fælles oplevelser

I dag står den på badmintontræning fem gange om ugen og styrketræning to gange om ugen i den aarhusianske badmintonklub og på Team Danmark centret i Aarhus. I weekenderne er der ofte turneringer eller holdkampe, og hvis der ikke er, arrangerer Salomon gerne noget med vennerne i hallen i Højbjerg i det sydlige Aarhus.

»Vi kører ham frem og tilbage. Det giver megen kørsel selvfølgelig, men også mange gode timer og snakke sammen i bilen,« fortæller Gitte Thomasen.

»Vi prøver at støtte og hjælpe og tilrettelægger ferie, så Salomon kan passe sin træning og deltage i turneringer. Det er fint, for vi får så mange oplevelser sammen.«

Salomon går på Præstemarkskolen i Søften og skal efter sommerferien begynde i 9. klasse. Derefter regner han med at skulle på gymnasiet, meget muligt et gymnasium i Aarhus, da det vil være praktisk i forhold til, at han alligevel dagligt skal til Aarhus for at træne.

Fanebærer

Lige nu handler det dog om European Youth Olympic Festival, hvor 43 danske sportstalenter fra 14-18 år deltager i seks af de 10 sportsgrene, der konkurreres i.

Salomon fra Hinnerup er endda udpeget som den ene af de to danskere fanebærere til åbningsceremonien, hvor den olympiske ild tændes ligesom til de ”rigtige” olympiske lege.

»Det var jeg meget overrasket over. Jeg vidste ikke engang, der var en fane, der skulle bæres, men det bliver alt sammen meget spændende. Det er noget andet, end jeg er vant til,« siger Salomon.

Badmintonturneringen begynder med gruppekampe i single mandag og tirsdag. Dem, der går videre fra gruppespillet, skal kæmpe sig igennem 1/8-, kvart- og semifinaler om onsdagen for at nå til finalen, der spilles torsdag 28. juli klokken 09. Senere samme dag begynder mixdouble turneringen, der slutter med finale lørdag morgen, så Salomon skal spille og vinde rigtig mange kampe, hvis drømmen om at se Dannebrog gå til tops skal opfyldes.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.