Æblefald vrider gyldne dråber ud af vores affalds-æbler

Æblefald forvandler vores alt for mangle æbler, der barer ligger og rådner, til bæredygtig cider lavet på lokale æbler.

Artiklens øverste billede
Surdejsbageren, Sebastian Welander, (t.h.) og naturvin-kenderen, Mikkel Hoffmann, sat sig for at gøre noget ved at tonsvis af æbler går til spilde. Derfor laver de spontangæret cider på lokale æbler. Foto: Oliver Ørskov
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Tonsvis af æbler går hvert år til spilde, fordi de ligger og rådner op i folks haver. Det har surdejsbageren, Sebastian Welander, og naturvin-kenderen, Mikkel Hoffmann, sat sig for at gøre noget ved. Derfor laver de spontangæret cider på lokale æbler, som de enten hjælper med at plukke eller får fra aarhusianske haver.

Cider-projektet har kørt i to år. De unge iværksættere har via fotos af håndskrevne beskeder fået kontakt til en lang række have-ejere, som de har modtaget overskudsæbler fra. I bytte får haveejerne noget af den færdige cider.

»De danske æbler er nogle af verdens bedste, så hvorfor bruger vi dem ikke til produktion? Helt absurd store mængder af æbler går til spilde hvert år, og det er faktisk ikke i orden. Æblesæsonen er utrolig lang, fordi der er et væld af sorter,« siger Sebastian Welander til Århus Onsdag.

Det er perverst at købe æbler, når der ligger så mange rundt omkring i folks haver. Og vi vil gerne give cider til folk for at prøve at vænne dem til at drikke god kvalitet. Vi vil lave et ordenligt produkt, som vi også gerne selv vil drikke. Og vi vil gerne invitere andre med i vores verden.

Sebastian Welander, ejer af Æblefald
Vennerne er samlede for at give en hånd i det lille cideri på Sydhavnen, hvor Æblefald producerer de gyldne dråber af lokale æbler. Foto: Oliver Ørskov

Har ild i maven

Ham finder man til daglig i surdejsbageriet, Berta. Ved siden A, der ligger på Frederiks Alle. Det åbnede han i december sammen med René Hansen. De ærlige og herlige bagere laver økologisk og bæredygtigt brød i samme ånd, som man finder i Sebastian Welanders hobby-firma; Æblefald.

»Det er perverst at købe æbler, når der ligger så mange rundt omkring i folks haver. Og vi vil gerne give cider til folk for at prøve at vænne dem til at drikke god kvalitet. Vi vil lave et ordenligt produkt, som vi også gerne selv vil drikke. Og vi vil gerne invitere andre med i vores verden,« forklarer ildsjælen, der arbejder mere end fuld tid på sit brød, men alligevel ikke kan lade være med brygge cider i al den tid, han ikke har til overs.

»Vi producerer det i vores lille bryggeri i Sydhavnen, hvor jeg blandt andet også startede min karriere som bager ved Birks Køkken, og vi sætter en ære i at gøre det her, der er helt vores eget. Vi har en ild i maven, en slags besættelse, så vi tænker ikke på meget andet end vores hobby og passion,« siger Cider-bryggeren uden at lyde det mindste træt.

Sebastian Welander er 28 år, og Mikkel Hoffmann er 21. Han arbejder med naturvin i Reduktivt i Borggade og har blandt andet erfaring fra Tyskland. Deres cideri ligger i stueetagen men otte trin op ad en trappe. De når at røre æblerne 10 gange, før de er blevet til cider, så det er fast arbejde i deres ferier.

Der skal være utrolig rent i et bryggeri for at resultatet bliver godt. Det sørger Sebastian Welander i forgrunden for, at der er. Foto: Oliver Ørskov


Bytte bytte købmand

Ciderbryggeren forklarer, at de møder alle mulige mennesker: unge, ældre, gamle og nogle, der slet ikke kan lide æbler, men bare vil have plads til at spille fodbold i haven. Nogle plukker æblerne og vasker dem, mens andre får en hånd, hvis mængden af æbler er så stor, at Sebastian Welander og Mikkel Hoffmann med fornuft kan investere tid i det.

Haveejerne er en slags bønder, der leverer råvarerne, og som i bytte får den færdigproducerede cider.

»Der går nogle måneder, før cideren er klar. Nogle steder afleverer vi de færdige flasker, når vi henter næste års høst. Vi inviterer også æblefolket ind og se cideriet, og så kan de ved den lejlighed få deres flasker,« siger Sebastian Welander.

Æblefald sætter de syrlige æbler sammen med de sødlige og smager sig frem. Alt fra sidste år er blevet godt og forskelligt. De ved hvilke æbler, der er i hvilke flasker. I år prøver de at tilsætte solbær og kirsebær, så flaskerne får forskellige farver. Fordi de ikke kan lade være.

»Vi har lavet fire forskellige flasker i år, som er til salg i forskellige restauranter, caféer og vinforretninger spredt lidt over hele landet, men primært i Aarhus og særligt i København, der virkelig har taget fat. I år solgte Northside Festival en hel palle og måtte hente en halv palle mere, fordi der var udsolgt om lørdagen.«

Der skal slæbes mange æbler, før produktionen kan gå i gang. Her er Mikkel Hoffmann på arbejde. Foto: Oliver Ørskov

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.