To personer faldt i iskolde Brabrandsøen
To personer er reddet op af søen takket være hurtig reaktion fra anmelder og redningspersonale
Det kunne være gået grueligt galt for to personer, der lørdag eftermiddag var ude at ro i Brabrandsøen vest for Aarhus.
Klokken 13.28 modtog politiet en anmeldelse fra en beboer på Engdalsvej i Gl. Brabrand med udsigt ud over søen om en kæntret båd, og politi, lægebil, ambulance og brandvæsen med båd blev straks kaldt til stedet.
”Anmelder kunne se, at der var en kæntret båd, og at to personer plaskede rundt i vandet,” fortæller vagtchef Michael Ørum til Lokalavisen Aarhus.
Højgravid kvinde kørt på hospitalet efter sammenstød med letbaneto
Brandvæsnet fik straks en båd i vandet, men der gik noget tid, før de to nødstedte blev fundet.
”Båden kom i vandet, og der blev søgt, men i første omgang kunne de hverken se båd eller personer. Pludselig kunne de høre dem råbe efter hjælp inde fra sivene ved bredden.”
De to personer blev reddet i land og har det efter omstændighederne umiddelbart okay.
Brugte peberspray mod nordjysk butiksvagt
”De er forkomne, våde og kolde, og så bliver de tjekket i ambulancen derude. Vi ved ikke, om de også skal en tur forbi hospitalet,” siger Michael Ørum.
Østjyllands Politi har endnu ikke informationer om, hvem personerne er, og hvordan uheldet sket.