"De er den absolut bedste kanal til danskerne"

Kræftens Bekæmpelse, som hyrer facere gennem virksomheden Storm Group, pressede ikke på for at løbe fra faceraftale med kommunen, men holder på retten til byrummet

Fremtiden for såvel aarhusianerne som facerne i byrummet er endnu uvis, efter indsamlingsorganisationerne forleden løb fra en indgået zone-aftale med Aarhus Kommune.

Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V) har sat sine jurister i gang med at se, om kommunen kan komme uden om den ret, facerne ifølge Indsamlingsloven har til at hverve medlemmer i gaden. Der er dog ved redaktionens deadline endnu ikke meldt ud, om der er fundet et smuthul, der giver kommunen beføjelser.

Indsamlingsorganisationer løber fra aftale om facere

Ifølge Lokalavisen Aarhus’ oplysninger kigger kommunen blandt andet på måden hele organiseringen af facere foregår. For organisationer med et godgørende forhold har en ret til medlemshvervning i offentlig rum, men private virksomheder har ikke en ret til gadesalg.

Og nu vil man afdække om nogle af organisationerne befinder sig i en juridisk gråzone, hvis de benytter en tredjepart.

Det gør Danmarks største NGO, Kræftens Bekæmpelse, der har over 400.000 medlemmer. Kræftens Bekæmpelse har i perioder facere på gaden i Aarhus, som er hyret gennem det internationale facer-bureau Storm Group, der har lokaler i Østergade.

Facere vil kunne bevæge sig frit i Aarhus: Trækker sig fra indgået aftale med kommunen

Det bekræfter Ole Saatterup, chef for vores medlemsservice, tele- og field marketing i Kræftens Bekæmpelse.

”Ja, dem bruger vi on/off - som supplement til vores egne folk. Det handler om mængder og ressourcer og sådan noget.”

Kan Storm Groups facere den ene dag hverve medlemmer for Kræftens Bekæmpelse for den anden da at rende rundt og sælge mobilabonnementer for Lebara?

”Nej. Det er en vigtig pointe i vores engagement med Storm Group, at de repræsenterer kun os.”

Vil ikke afsløre pris

Ligesom mange andre indsamlingsorganisationer gør Kræftens Bekæmpelse meget ud af økonomisk åbenhed, så medlemmer og donorer ved, hvad deres penge går til, og hvor meget der faktisk ender med at gå til den gode sag.

Ole Saatterup har dog ikke lyst til at afsløre, hvor mange af et gadehvervet medlems penge, der går til Storm Group og facerne.

”Jeg vil ikke komme ind på konkrete tal. Men vi ville ikke bruge penge på hvervning af medlemmer, hvis det ikke gav foreningen flere penge. Og det gælder alle indsamlingsaktiviteter, vi laver. De skal give et overskud.”

Så du vil ikke fortælle, hvor mange af mine medlemskroner, hvis jeg bliver hvervet på gaden, der går til Storm Group og facerne?

”Nej, ikke præcist.”

Aarhus City Forening om facer-fadæse: ”Jeg vil råde dem til at trække vejret dybt og genoverveje”

Har man ikke som medlem af en velgørende organisation, der lever af støtte, krav på at vide, hvad ens penge går til?

”Jo, men det kan man også. På vores hjemmeside og mange andre steder kan man se præcis, hvad pengene går til. Vi har helt åbne regnskaber:”

Men det er jo overordnet og fortæller mig ikke, hvad facer-aktiviteten koster?

”Du vil ikke kunne se, hvad det koster at hverve et medlem, men du vil kunne se, hvad vi bruger på alle vores medlemsskabende aktiviteter.”

Af Kræftens Bekæmpelses årsrapport for 2018 fremgår det, at 17 procent af indtægterne kom fra medlemmer. Deres bidrag var 147,5 millioner kroner. Samtidig kan man læse, at organisationen brugte 198,4 millioner kroner på ”indtægtsskabende aktiviteter”. Det kan være udgifter til store indsamlinger, kampagner, begivenheder og facere.

Tror du, folk, der bliver hvervet på gaden, ved, at deres penge også går til en tredjepart i form af Storm Group?

”Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke udtale mig om. Men det er to sider af samme sag, om omkostningen går til nogen, der hjælper os, eller til mig som ansat.”

Bortset fra at der er en ekstra part, der tjener penge.

”Ja, men vi ville ikke gøre det, hvis det ikke kunne betale sig. Den disciplin med facere er ret ressourcekrævende, og der er bare nogen, som har det som speciale, og dermed kan de hjælpe os i perioder.”

Pressede ikke på

Ifølge Ole Saatterup har Kræftens Bekæmpelse gjort sig mange overvejelser om brugen af facere. Men konklusionen er, at de er en gevinst.

”Det er en af de absolut bedste kanaler til at være i dialog med danskerne, fortælle om vores sag og få dem til at støtte op om os,” siger han.

Nu har skuffet rådmand sat juristerne i gang

Kræftens Bekæmpelse har også set de undersøgelser, der viser, at danskerne finder facerne irriterende. Dem tager man seriøst, men de har også en svaghed, påpeger Ole Saatterup.

”Det er vi meget bevidste om, for vi ønsker på ingen måde at genere nogen - tværtimod. Derfor er vi meget opmærksomme på, at vores repræsentanter opfører sig ordentligt og respektfuldt, når de er på gaden. Vi forholder os til undersøgelserne i uddannelsen og træningen af medarbejderne, men det skal også siges, at i langt de fleste af dem er der en sammenblanding af NGO’er som os og private virksomheder. Og der er altså meget stor forskel på os. Det er vigtigt at have for øje, for der er også lovgivningsforskelle i forhold til, hvad vi må, og hvad de må. Det tager undersøgelserne ikke højde for.”

Han fortæller, at Kræftens Bekæmpelse ikke pressede på for at droppe aftalen med Aarhus Kommune.

”Overhovedet ikke. I virkeligheden er det ikke så stort et drama, som det udlægges. Der var mangel på tydelig kommunikation fra Isobro (indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, red.) til medlemmerne, herunder også os. Desværre gik det lidt sent op for alle, at der var behov for at inddrage alle organisationerne og høre alles holdninger,” siger Ole Saatterup og fortsætter:

”Det var ikke tydeligt nok, hvad aftalen indebar. Der var forskellige udlægninger af, hvad zoner betød i forhold til størrelse, stande og andet. Det var ikke tydeligt, hvad det handlede om.”

Håber på ny dialog

Han erkender, at forløbet med det sene aftalekollaps ikke var kønt.

”Men det kommer også an på, hvilket perspektiv man har. Jeg kan så at sige ikke løbe fra en aftale, jeg ikke kender. Det handler mere om tydelig kommunikation end om aftalebrud, og at organisationerne skulle have tid til at tale sammen. Værre er det ikke, og vi er meget interesseret i at genoptage en dialog med Aarhus Kommune. Det handlede bare om tid,” slår han fast.

Amatøragtig adfærd fra facer-organisation

Kan der overhovedet findes anden løsning?

”Sagtens. Der kan være mange versioner, men det med zonerne er en principiel ting, fordi vi har en juridisk ret til at gøre det, vi gør. Vi må gerne være der. Men vi ønsker ikke at genere nogen, så jeg synes, man skal kigge meget mere på, hvor mange facere der er, og måske steder vi ikke skal være. Der er forskel på at have zoner og så vælge steder, hvor vi enten ikke er, eller hvor vi ikke er så mange. Helt simpel salgslogik tilsiger jo også, at det ikke er smart at stå oven i hinanden. Så vi er interesseret i en ordning, hvor alle føler, at de kan være der.”

Lokalavisen Aarhus har forsøgt at få et interview med Storm Group, men bureauet har ikke ønsket at stille op.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.