Råd- og skimmelramt præstebolig må ikke nedrives

Huset er nedslidt, kælderen og stueetagen befængt med skimmelsvamp, og der er gået råd i størstedelen af vinduerne.

Derfor vil menighedsrådet i Viby - med Søndre Provstis velsignelse - have revet præsteboligen på Kirkestien ved Viby Kirke ned.

Men det kan de ikke få lov til. Kommunen har vendt tomlen ned og nedlagt forbud mod nedrivning.

Øjenvidneberetning: Jens og Claus fandt to helt små børn efterladt

”Det er vi meget uforstående over. Den er uegnet som bolig og er ikke vurderet specielt bevaringsværdig. Samtidig er den for stor og meget lidt CO2-venlig, så vi vil bede om foretræde for byrådet i den her sag,” bedyrer formand for menighedsrådet, Hans Christian Feindor-Christensen.

Menighedsrådet har undersøgt, hvad det vil koste at renovere og modernisere huset, og konklusionen er, at det slet ikke kan svare sig fremfor at bygge nyt. Det skyldes ikke mindst, at den over 400 kvadratmeter store og 138 år gamle præstebolig er dyr i vedlighold, og alene opvarmningen beløber sig til hele 60.000 kroner om året.

Kæmpe ekstraudgift

Ifølge Hans Christian Feindor-Christensen har menighedsrådets foreløbige undersøgelser vist, at en renovering vil koste mellem to og fem millioner kroner mere end nedrivning og nybyg. Dertil kommer markant højere driftsomkostninger.

”Alle vinduer skal skiftes, skimmelsvampen skal bekæmpes, der skal nyt tag på, og så skal hele bygningen nok udhules, så kun ydermurene står tilbage. Det er særdeles bekosteligt, og vores sparsomme økonomi kan ikke holde til det,” siger han og forklarer, at det vil have konsekvenser for menighedsrådets arbejde.

”Det kan betyde fyringer eller en markant reducering af vores arrangementer, hvis vi skal have økonomien til at hænge sammen.”

6 herlige kvadratmeter: Danmarks mindste sommerhus kan blive dit

I dag står præsteboligen tom, men bliver opvarmet lidt for at holde skimmelvæksten i ave. Tidligere boede en præst alene i den enorme bolig, men det var uholdbart.

”Der har desværre ikke været penge til at holde den i tidssvarende og god stand. I bund og grund forfalder den jo bare stille og roligt, for en bygning har bedst af, at der bor mennesker i den. En ny og moderne bolig, der er miljøvenlig og har et godt indeklima, vil uden tvivl gøre det lettere for os at tiltrække yngre præster,” spår menighedsrådsformanden, som ved nybyg tilbudt kommunen, at noget af den næsten 1.700 kvadratmeter store grund kan benyttes til et borgervenligt formål.

Vigtig historie

Lokalt Kulturmiljøråd har anbefalet, at præsteboligen ikke nedrives med begrundelsen, at den har stor lokal- og kulturhistorisk værdi. Det samme lyder fra flere borgere, der har gjort indsigelse mod nedrivningen.

”Der er meget få historiske bygninger tilbage i Viby som helhed. Præsteboligen er en af de få tilbageværende bygninger, og denne indgår i en kulturhistorisk relation mellem kirke, præstebolig og skole, som alle er samlet inden for kort afstand. Præsteboligen er således en del af et meget velbevaret kulturmiljø. Aarhus Kommune har derfor samlet set vurderet, at bygningen bør bevares,” skriver kommunen i afslaget.

Vindmølle-plan gav 264 høringssvar

Præsteboligen er opført af arkitekt Carl Steinbrenner og har fået en bevaringsværdi 4, der er en middel karakter, men lige netop nok til, at man i kommunen vurderer en bygning bevaringsværdig.

”Jeg kan godt forstå argumenterne for bevaring, men i min optik bunder de også i en nostalgi og følelser. Og indsigelserne er altså skrevet af gamle borgere, der ikke har noget i klemme. Fra min stol er jeg nødt til at være realistisk, praktisk og have øje for økonomien, og målt på de parametre giver det ikke mening at bevare,” siger Hans Christian Feindor-Christensen, som mener, kommunen selv bør gøre en indsats for at bevare ejendommen, hvis man vurderer, det er så vigtigt.

”Det ville være ordentligt, at man købte ejendommen og selv moderniserede den for at lave institution eller kulturhus til glæde for borgerne og Viby, der jo vokser. Desværre lyder det dog på embedsværket, som om det ikke har gang på jord.”