"Han er ikke uskyldig"

Den 18-årige mand bag knivstikkeriet på Aarhus Handelsgymnasium havde nogle afsluttende bemærkninger, før han blev ført væk. Ham og hans fire medtiltalte modtager dom tirsdag


De fem unge mænd i alderen 16-19 år, der er tiltalt i sagen, hvor en 17-årig mandlig studerende fra Bispehaven blev overfaldet og stukket ned ved Aarhus Handelsgymnasium i Risskov, skal nu vente til tirsdag med at få deres dom.

Fredag var sidste retsmødedag før domsafsigelse, og de fem forsvarsadvokater samt anklageren brugte formiddagen på at procedere.

Afslutningsvis havde de tiltalte mulighed for at få det sidste ord. Det benyttede blandt andet den 18-årige mand, der har erkendt, at han overfaldt og stak offeret fire gange den 26. august, sig af.

Ikke uskyldig

Under sin afhøring påstod han, at den 17-årige havde haft en kniv på sig, som han angreb den 18-årige med.

Der blev fundet to knive i området på dagen, og på den ene fandt man offerets DNA på skæftet. Men ingen af de studerende, der så overfaldet og vidnede i retten, havde set offeret have en kniv.

23-årig kvinde kræves fængslet for at stikke sin samlever med kniv og slå ham

Ikke desto mindre gentog den 18-årige sin påstand i retten.

”Jeg erkender, at jeg stak ham ned. Men jeg havde kun én kniv med. Han havde en kniv på sig, og han er altså ikke helt uskyldig. Han truede mig i går i retten og var provokerende, da vi forlod stedet,” sagde den 18-årige knivstikker, som også beklagede sin egen opførsel i retten, hvor dommeren adskillige gange har bedt ham lade være med at skule efter vidnerne, grine til de medtiltalte og lave grimasser ned mod tilhørerne.

Hans forsvarer understregede også under sin procedure, at det er en reel mulighed, at offeret havde en kniv, selv om vidnerne ikke så den.

Tæt på at stikke en kniv direkte i hjertet

”Det kunne tænkes, at han ikke er den uskyldige skoleelev, han udgiver sig for, og der er risiko for, at han kan være bevæbnet. Det er baggrunden for, at min klient tager kniv med,” forklarede han og fortsatte:

”Ingen har set optakten til håndgemænget, og det var under optakten, at den forurettede skulle have haft kniven. Og har han tabt den, eller den er taget fra ham, så er det ikke underligt, at de ikke ser den. På den ene kniv finder man hans DNA på skæftet. Det er et underligt sted. Man finder også en snitlignende skade på min klients bukser, og det kunne tyde på, at der er anvendt kniv mod ham. Det kan ikke afvises, at han også har været bevæbnet, og det er for mig en formildende omstændighed,” argumenterede forsvareren.

”Alle er ansvarlige”

Anklager Jakob Beyer havde forinden argumenteret for, at de tiltalte som minimum skulle have halvandet års fængsel, og at de skulle dømmes som gruppe.

”Selvom de ikke alle har gjort det samme, og nogen har gjort mere, så skal alle gøres ansvarlige for de handlinger, gruppen foretager sig. Alle har accepteret det, der skal ske. Ingen siger fra.”

Han lagde vægt på, at de tiltalte var utroværdige, og at overfaldet var groft og planlagt på forhånd.

Politiet gør kæmpe kokainfangst på havnen i Aarhus

Jakob Beyer brugte også en del tid på at argumentere for, at den 16-årige lillebror til den 18-årige knivstikker skulle have en hård straf.

”Han deltog i dagene op til ganske aktivt i planlægningen. Han vidste, at der skulle bruges et våben, eftersom storebroren nævnede et bat. Der er også tale om, at det ikke skal foregå nede ved gymnasiet, men at han skal slæbes væk og ind i skoven. Hans rolle var at sikre sig, at den forurettede var på gymnasiet og at give oplysninger til ’tæskeholdet’, der var på vej. Derudover sendte han billeder og forklarede, hvordan området udenfor skolen så ud. Derfor er det min klare opfattelse, at han var fuldstændig klar over, hvad der skulle ske. Han har været deres øjne og ører på stedet. Han har orkestreret og deltaget i planlægningen,” fastslog anklageren.

Den 16-åriges forsvarer understregede, at hans klient ikke var tilstede ved overfaldet og ikke anede, at der blev medbragt en kniv.

”Anklagemyndigheden skyder helt over mål,” lød det til påstanden om, at den 16-årige skulle dømmes på lige fod med firkløveret, der begik overfaldet.

”Han skal frifindes”

Et af de mere interessante aspekter i sagen er, hvad dommen til den ene 19-årige fra tæskeholdet bliver. Han har forklaret, at han ikke deltog i overfaldet, men fik kolde fødder og gik væk.

To af vidnerne var ikke i tvivl om, at fire personer deltog i overfaldet på den 17-årige, men den 17-årige selv sagde under sit vidnesbyrd, at der kun var tre overfaldsmænd, og at den pågældende ikke deltog. Det sagde han allerede på dagen til politiet, efter han havde set i medierne, at fire personer var blevet anholdt.

”Der er ikke ført bevis for, at min klient aktivt har deltaget. Jeg vil mene, at den vigtigste vidneforklaring er forurettedes. Sådan er det typisk, og han har meget tydeligt helt fra start forklaret, at der var tre gerningsmænd. Han har også sat navne på dem,” sagde forsvarer Troels Lind Pedersen, der krævede sin klient frifundet.

Ung kvinde faldt i Aarhus Havn i bælgmørke

Han forklarede, at den kvinde, der anmeldte overfaldet sagde, at tre unge mænd stak af fra stedet, og så bemærkede han, at ingen under hele forløbet har sagt noget om en overfaldsmand af afrikansk udseende, hvilket den 19-årige er, mens de tre andre er mellemøstlige af udseende.

”Min klients hudfarve stikker ud. Ingen vidner har bemærket en gerningsmænd med hans hudfarve eller udseende. Derfor er der ikke ført bevist for, at han deltog. Han skal frifindes, fordi han fik kolde fødder og gik,” konkluderede forsvareren og påpegede, at de to vidner, der så fire mænd, kan have taget fejl.

”Der skal ikke meget til for at tage fejl. Fire personer går derhen (mod offeret, red.), og så er det nærliggende at udlede, at de fire også deltager. De kan også være påvirket af det, de har læst i aviserne.”

Samtlige forsvarere argumenterede for langt mildere domme end anklageren. De fire ældste personer er også tiltalt for et tilfælde af røveri, vold og trusler i Randers.

Dommen falder tirsdag klokken 11.

Her er Lokalavisen Aarhus’ artikler fra de andre retsmøder i sagen:

Blødende knivoffer faldt om i skoleindgang - maskerede overfaldsmæ

”Jeg kunne ikke mærke, at jeg blev stukket”



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.