Rådmand stilles kritiske vennetjeneste-spørgsmål

Hvorfor skal en blot to år gammel lokalplan forkastes, så to af byens markante ejendomsudviklere kan bygge store liebhavervillaer til sig selv og formentlig opnå stor økonomisk gevinst?

Det er det centrale spørgsmål, som ingen rigtig føler, de kan få svar på, i sagen om Rolighedsvej 16A i Risskov, der har vakt massiv undren og modstand.

Ejerne af grunden, der tidligere har tilhørt Region Midtjylland (Psykiatrisk Hospital) og ligger ved Risskov Strandpark med smuk udsigt ud over Aarhusbugten, vil gerne dele de 3.000 kvadratmeter i to og bygge store villaer. Det ene villabyggeri omfatter en stor renovering og tilbygning af Hack Kampmanns Strandhuset.

”Det er meget voldsomt”

En udstykning kræver dog en ny lokalplan, for i lokalplanen fra 2017 blev det besluttet, at grunden ikke måtte bebygges, og at Strandhuset skulle bevares.

Over 1.000 borgere har skrevet under på en protest mod en ny lokalplan, som er hastet igennem det kommunale system og nu ligger til politisk behandling i byrådet, hvor den meget vel kan gå igennem, efter et flertal i Magistraten har anbefalet det.

Inhabil rådmand?

Men enkelte partier er meget kritiske overfor det politiske forløb. Således har Radikale Venstre og Enhedslisten nu sendt en 10-dages forespørgsel til Teknik og Miljø samt kommunens juridiske afdeling.

De vil have forløbet redegjort, men endnu mere opsigtsvækkende er, at de sætter spørgsmålstegn ved Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks (V) habilitet i sagen og spørger juristerne, hvordan de anbefaler, at rådmænd og byrådspolitikere agerer i sager med venner/logebrødre/bidragsydere.

Det gør de, fordi Simsek angiveligt er gode venner og ’skyttebror’ i Aarhus Borgerlige Skydeselskab med den ene ejer, Martin Busk. Martin Busk vil bygge på matriklen med Strandhuset, mens Anders Horsbøl vil bygge på den anden. Begge er markante, aarhusianske ejendomsudviklere i hhv. virksomhederne Bricks Ejendomme og 1927 Estate.

Aarhus vil miste vigtig historie ved salg af rækkehuse

”Jeg har fået oplysninger om, at vores rådmand er i en loge med Martin Busk. Jeg har også fået oplysninger om og fået tilsendt billeder, der dokumenterer, at han er meget tæt og rigtig, rigtig gode venner med Martin Busk. Desuden er jeg sendt oplysninger om andre i forvaltningen, der er meget tætte med Martin Busk, så det er ikke kun rådmanden,” siger Eva Borchorst Mejnertz (RV), som ifølge eget udsagn blandt andet har fået oplysninger fra kommunalt ansatte.

”Jeg spørger fordi, jeg som politiker har svært ved at undersøge, hvor gode venner nogen er, eller om der er ydet bidrag til nogen. Disse udsagn er ikke rare at gå rundt med, uden at de bliver efterprøvet. Men samtidigt er det også svært helt at lukke øjnene for det, når man får rigtig mange af den slags henvendelser.”

Og det har du fået i sagen om Rolighedsvej?

”Ja. Der er rigtig mange borgere som spørger til ligebehandling og habilitet i kommunen i den her forbindelse. Der er mange, som antager og formoder, at hvis man er helt vildt gode venner med én, så kan man heller ikke sidde i en situation, hvor den person skal begunstiges eller ej. Jeg har ikke været byrådsmedlem super lang tid, men jeg kan ikke huske at være blevet klædt på til, hvordan jeg skal håndtere, hvis jeg får at vide, at andre byrådsmedlemmer kunne have problematiske forhold i en sag.”

Vigtig, principiel sag

Ifølge Eva Borchorst Mejnertz er det ikke usædvanligt med henvendelser om politikere med habilitetsproblemer. Men i denne sag er der usædvanligt mange.

”Jeg bruger rigtig mange kræfter på de her ting i stedet for bare at kunne regne med, at det er i orden, og at der ikke er noget at bekymre sig for. Nogen gange kan det være konspirationsteorier, men der kan også være gange, hvor det har noget på sig. Og jeg havde håbet, at der i forvaltningen var sørget for, at det var på plads, og at man i Magistraten havde en form for tilsyn.”

De to partier har også stillet spørgsmål om, hvor mange ressourcer kommunen har brugt på sagen hidtil. Det sker blandt andet, fordi man har fået nys om, at en enkelt medarbejder har brugt et helt årsværk alene på Rolighedsvej 16A.

”Folk vil simpelthen ikke have den”

”Om det er rigtigt eller forkert, ved jeg ikke, men der er helt klart blevet investeret nogle ressourcer i det, og det er vi optagede af, for vi synes faktisk, at det er en meget ligetil sag. Det er meget tydeligt, at der er disse begrænsninger. At matriklen ikke må udstykkes, og at der ikke må bygges, og det vidste ejerne også, da de købte en stor grund direkte ud til vandet til en meget billig pris på 5,7 millioner kroner.”

Sagen tapper ind i en diskussion om rige ejendomsudvikleres muligheder i forhold til almindelige borgeres, og derfor mener Radikale Venstre også, at der er tale om en meget vigtig principiel sag om ligebehandling og tillid til systemet.

”Jeg var til et borgermøde i Hasle, hvor Teknik og Miljø fortalte, at man ikke laver lokalplaner for en enkelt matrikel, og det affødte undrende spørgsmål om, hvordan det så kunne være, at Rolighedsvej var på byrådets dagsorden. Svaret var, at i denne sag var det en rådmandsbeslutning.”

Ingen begrundelse

Lokalavisen Aarhus har via aktindsigt fået udleveret mere end 1.000 sider om sagen fra kommunen. Meget er undtaget for aktindsigt, blandt andet dokumenter fra det rådmandsmøde, hvor rådmanden vendte tomlen op. Her burde rådmandens bevæggrunde fremgå.

Det materiale har Keld Hvalsø (EL), formand for Teknisk Udvalg og medlem af Magistraten, til gengæld fået. Bevæggrundende er han dog ikke blevet klogere på.

”Mig bekendt findes der ikke nogen begrundelse noget sted. Jeg synes, offentligheden skal protestere over det her. Det er i strid med de forvaltningsretlige regler, at man indstiller noget uden begrundelse,” siger Keld Hvalsø, som mener, at rådmandens relation til de to bygherrer skal belyses.

Borgere i Mårslet står sammen og kæmper videre for at bevare byens grønne kile

”Hvad er det for særlige interesser, der har gjort, at lige præcis rådmand Bünyamin Simsek, bare to år efter lokalplanen blev lavet, synes, det er vigtigt at få den her igennem? Det så korte tidsinterval gør, at der må være nogle særlige årsager.”

”Kommunen har allerede forholdt sig særskilt til det her område, og der har været klar konsensus om, at området skal beskyttes og ikke bebygges. Grunden er så i mellemtiden blevet solgt meget, meget billigt til Martin Busk. Der har været afslag på bebyggelse, indtil rådmanden uden begrundelse indstiller, at der skal laves en ny lokalplan. Når rådmanden tager sådan en beslutning, så skal det begrundes.”

Rådmand tavs

Han kan ikke selv se, hvilken objektiv interesse kommunen skulle have i at lade ejendomsudviklerne bygge liebhavervillaer til sig selv i det naturskønne område. Efter Keld Hvalsøs mening er der kun én ting, der har ændret sig, og det er, at ejerne har set en mulighed for at tjene fedt på grunden.

”Man må spørge sig selv, om det er kommunens opgave at sikre, at nogle mennesker kan tjene rigtig mange penge. Det mener jeg ikke, det er. Og helt ærligt; har vi som kommune og bysamfund en helt særlig interesse i, at der kommer boliger det her sted? Nej, det har vi altså ikke.”

Både Radikale Venstre og Enhedslisten mener, at der er meget mere på spil end en enkelt lokalplan og byggetilladelse. Nemlig borgernes tillid til politikerne og kommunen.

Byrådet er bange for rigmændenes magt

”Hele vores plangrundlag bygger på en kontrakt med borgerne om, at vi laver nogle nedskrevne planer, så vi som byråd har noget at agere ud fra, og så borgerne ved, hvad de kan regne med. De lokalplaner skal holde i uendeligt lang tid, men nogen gange gør virkeligheden også, at vi må lave dem om. I de tilfælde tager vi en drøftelse med borgerne og laver en ny aftale. Men her er der gået to år, og der er jo ikke sket noget nyt,” fastslår Keld Hvalsø.

Lokalavisen Aarhus har mange spørgsmål til rådmand Bünyamin Simsek, men han har afvist at stille op til interview.

”Jeg har ikke mere at tilføje. Nu vil jeg afvente Borgmesterens Afdelings juridiske vurdering. Selve sagen er belyst,” skriver han i en sms.

Mandag behandler Teknisk Udvalg lokalplan-indstillingen.