Falske bankmænd atter på spil

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Torsdag eftermiddag fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 57-årig kvinde fra Tilst, der mandag eftermiddag var blevet udsat for svindel.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Mandag kort efter klokken 16 var kvinden blev ringet op af en mand, der sagde han var ansat i hendes bank og spurgte, om det var hende, der havde hævet 10.000 kroner fra sin konto. Det kunne kvinden afvise, og ’bankmanden’ tilbød hende derfor at komme ned i banken, så de sammen kunne få spærret hendes konto. Kvinden oplyste, at det havde hun ikke mulighed for, og manden tilbød derfor i stedet at sende en medarbejder hjem til hende og hente kortet, hvilket kvinden takkede ja til.

Cirka 20 minutter senere ankom der mand, som fik udleveret både dankort og kode. Efterfølgende fik kvinden dog en dårlig fornemmelse af hele situationen, og hun kontaktede derfor sin bank, der kunne oplyse, at der kort forinden var blevet hævet nogle tusinde kroner på hendes konto. Kortet blev herefter spærret.

Gode råd fra politiet
Østjyllands Politi ser i øjeblikket en del sager med samme fremgangsmåde som ovenstående. Politiet opfordrer derfor til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op af nogen, der oplyser, at de ringer fra banken. Er man i tvivl om, hvorvidt der er banken, der ringer, så lav et kontrolopkald ved at bede vedkommende om at oplyse sit navn og eventuelt den afdeling, han er ansat i. Læg på og ring så selv op til din banks hovednummer og spørg efter vedkommende – på denne måde kan man få afklaret, om vedkommende vitterligt er ansat i banken. Derudover advarer politiet imod, at man udleverer sine kreditkort eller andre personlige oplysninger til fremmede. Svindlerne går ofte målrettet efter ældre personer, hvorfor politiet også opfordrer børn eller børnebørn til at tage en snak med deres ældre familiemedlemmer og advare dem om denne fremgangsmåde samt vejlede i, hvordan man kan undgå at blive snydt.

ksa

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.