Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

18-årig med kørselsforbud standset i Galten

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede onsdag aften klokken 23.46 en bil i Nørregade i Galten.

Bilens fører var en 18-årig mand fra Sabro, som viste sig at have kørselsforbud og derfor blev sigtet for kørsel uden førerret.

Der knytter sig særlige betingelser til unge bilister, efter de har taget kørekort, og som kan resultere i et kørselsforbud, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det gælder eksempelvis, at hvis du får to klip i kørekortet inden for de tre første år efter, at du har fået kørekort for første gang, får du samtidig et kørselsforbud.

Det betyder, at du skal aflevere dit kørekort til politiet, og at du ikke må køre bil, før du har gennemført en særlig køreundervisning, og har bestået en kontrollerende køreprøve.

jr

Publiceret 14 January 2021 13:30