Brandvæsnet i gang med at slukke branden i Nørager.

Brandvæsnet i gang med at slukke branden i Nørager. Foto: Øxenholt Foto

Eksplosionsbrand i garage med trykflasker

Politi og brandvæsen blev mødt af en stor røgfane, da der i dag klokken 11.07 blev anmeldt en bygningsbrand i en garage på Lunden i Nørager ved Allingåbro på Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Jens Rønberg til Lokalavisen.

Øxenholt Foto

Ifølge Lokalavisens oplysninger var der en stor eksplosion i forbindelse med branden, hvilket vagtchefen bekræfter. Han oplyser, at der var nogle trykflasker i garagen.

"Brandvæsnet var lynhurtigt derude og fik begrænset ilden, som er blevet slukket," fortæller vagtchefen.

Politiet kender endnu ikke omfanget af brandskaderne, ligesom det er for tidligt at sige noget om brandårsagen, som skal undersøges nærmere.

jr

Publiceret 27 September 2020 12:15