Låsby-Svendsen på Hjallerup Marked i 2006.

Låsby-Svendsen på Hjallerup Marked i 2006. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Låsby-Svendsen er død

Den berømte og berygtede handelsmand Jens Peter Svendsen, bedre kendt som Låsby-Svendsen, er død.

Det oplyser hans søn Peter Svendsen på Facebook. Sønnen skriver, at faren for tre måneder siden var ude for et uheld i hjemmet og som 90-årig skulle til at lære at gå igen, hvilket var for hårdt for ham.

Han var på Gødvad Plejecenter i Silkeborg, og det var en hård tid for ham, da han i en lang periode ikke kunne få besøg på grund af corona, skriver sønnen.

Låsby-Svendsen stammede fra Himmerland og fik som 21-årig tilnavnet Låsby, da han købte en mark ved Låsby mellem Skanderborg og Hammel og blev brugtvognsforhandler.

Han var både berømt og berygtet for sine evner som handelsmand og rejste i flere årtier rundt på landets markedspladser.Her begik han sig i salg af både tæpper, biler og heste, ligesom han også levede af at udleje forskellige ejendomme, skriver BT.

Jens Peter Svendsen blev 90 år i december. Han sov stille ind fredag 3. juli og blev begravet fredag 10. juli.

jr

Publiceret 10 July 2020 13:34