Torben Væver er død.

Torben Væver er død. Foto: Claus Sonne

Torben Væver er død

En ildsjæl i Skanderborg er gået bort

Skanderborg Håndbolds sportschef Torben Væver er død i en alder af blot 52 år.

Det oplyser håndboldklubben på sin hjemmeside.

Torben Væver fik for en uge siden en hjerneblødning og blev indlagt på Skejby Sygehus, hvor han i går afgik ved døden.

"Vore tanker går til hans kone Dorthe Marschall Væver – børn Andreas, Mathias, Kathrine, Cecilie og Marie – svigerbørn – barnebarn og familien," skriver håndboldklubbens formand Jens Christensen og tilføjer.

"Det har været vigtigt for os at respekten og sorgen for de nærmeste og familien er kommet først – Skanderborg Håndbold har måttet stå i anden række."

Torben Væver har om nogen haft en stor andel i Skanderborgs store håndboldsucces. Han har blandt meget andet været med til at etablere klubbens meget succesfulde eliteakademi, SHEA, som har udklækket et utal af topspillere, blandt andre Torbens egen søn Andreas.

Privat har Torben Væver i mange år haft sit eget firma, Netto Perforering, på Sverigesvej i Skanderborg.

jr

Publiceret 01 July 2020 19:39