Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Brand hærger: "Respekter politiets anvisninger"

Både politiet og brandvæsnet er til stede ved en ildebrand på Kalorievej i Grenaa

Der er mandag aften udbrudt brand i en bygning på Kalorievej i Grenaa. Det meddeler Østjyllands Politi på Twitter.

Både politiet og brandvæsnet er til stede ved bygningen, og hverken dyr eller mennesker skulle umiddelbart være kommet til skade eller være i fare, oplyser Østjyllands Politi på Twitter, hvor der også sende en opfordring af sted til borgere i nærheden.

"Respekter politiets anvisninger."

Ifølge Lokalavisens oplysninger skulle ilden have fat i en lagerbygning ved Grenaa Varmeværk. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Klokken 19.08 kan Østjyllands Politi på Twitter oplyse, at brandvæsenet har fuld kontrol over ilden, og at branden næsten er slukket. Den er muligvis opstået i noget maskineri i en bygning.

"Vi kan ikke komme årsagen nærmere, før vi er færdige med vores undersøgelser på stedet," skriver politiet på Twitter.

jwh

Publiceret 08 June 2020 19:01