Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock.

Mand løb rundt med revolver på åben gade

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte tirsdag aften ud til en adresse i Mørke i forbindelse med en verserende sag.

Da politiet kom frem, løb to mænd ud fra en kælder og ud i en gård. Den ene, en mand på 44 år, havde en revolver i hånden, som han smed fra sig, da han så betjentene.

Begge mænd blev straks anholdt og visiteret. Den anden mand, som var 27, havde en klump hash i munden, som han blev sigtet for at besidde.

Revolveren var umiddelbart ikke et skarpt våben, og der var ikke patroner i, men han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ligesom den anden mand havde han også noget hash på sig, så han blev også sigtet for besiddelse, oplyser politiet i døgnrapporten.

Anholdelsen skete tirsdag klokken 18.24.

jr

Publiceret 03 June 2020 11:52