Færdselsuheld på Kanneshøjvej i Fjellerup.

Færdselsuheld på Kanneshøjvej i Fjellerup. Øxenholt Foto

Varevogn bragede ind i hus, så muren flyttede sig

Bilist brækkede benet flere steder efter voldsomt uheld

Torsdag aften ved 20-tiden skete der et færdselsuheld på Kanneshøjvej i Fjellerup.

En 58-årig mand fra Allingåbro kom kørende i en varevogn og mistede kontrollen med bilen, som kørte på tværs af vejen, ramte en lygtepæl og kørte videre og ramte hjørnet af et hus, hvor muren blev skubbet. Det oplyser Østjyllands Politis pressemedarbejder Jakob Christiansen til Lokalavisen.

"Han fik nogle brud på benet og andre skader og blev kørt på hospitalet, men er udenfor livsfare," fortæller pressemedarbejderen.

Den 58-årige mand var så vidt vides alene i bilen.

Øxenholt Foto

jr

Publiceret 03 April 2020 09:59